23. september 2017
Arkæologerne er i gang på Sortebrødre Plads midt i Roskilde by. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Arkæologerne er i gang på Sortebrødre Plads midt i Roskilde by. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Når fortiden graves frem af jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når fortiden graves frem af jorden
Ind i kulturen - 15. maj 2017 kl. 14:40
Af Annemette Birk Lund, formidlingschef, ROMU
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når arkæologien skaber vores historiefortælling.

arrow Læs også: Et bymenneske vover sig ud i naturen

DR´s serie "Historien om Danmark" er populær. I seriens tre første afsnit, der fortæller om perioden fra sidste istid og frem til vikingetiden, fortælles om de første folk der kom til Danmark, hvordan de bosatte sig og herefter langsomt begyndte udviklingen af et fælles samfund - et Danmark.

Den viden, som seriens første tre afsnit bygger på, stammer fra de mange arkæologiske fund, der er gjort rundt om i Danmark. Og netop arkæologien er én af vores væsentligste kilder til viden, når vi skal forsøge at forstå og beskrive fortiden.

Et af de steder, hvor vi i øjeblikket bliver klogere på fortiden, er på Sortebrødre Plads midt i Roskilde by.

Her er arkæologer fra museumsorganisationen ROMU i gang med en spændende og stor udgravning midt i byen. Roskilde var igennem det meste af middelalderen en af landets største og vigtigste byer.

Udgravningsfeltet befinder sig uden for den daværende voldgrav, som omkransede byen. Udgravningen kan derfor give ny viden om, hvad der foregik her på kanten af byen, og om vi eventuelt skal revidere vores opfattelse af middelalderbyens udstrækning.

Vi har fundet en del affaldsgruber samt foreløbig fem brønde. Affaldsgruber og brønde finder vi altid tæt på beboelseshuse. Vi regner med, at husene har ligget langs vejen hen mod byporten. Vi graver således i baghaverne til husene.

Området bag husene kan have været anvendt til for eksempel dyrehold, havebrug, håndværksaktiviteter og affaldsdeponering.

Affaldsdeponering og håndværk har vi allerede set spor af i form af affaldsgruber med indhold af blandt andet jern- og bronzeslagger fra støbearbejde.

Den øvrige brug af området håber vi at få mere viden om blandt andet gennem forskellige naturvidenskabelige analyser af jordprøver.

Udover håndværksaktiviteter peger fundene på helt almindeligt byliv. Fundene omfatter hovedsageligt store mængder dyreknogler og keramikskår fra husholdningsaffald, men også mønter, dækkende perioden fra 1200-tallet til 1800-tallet.

Hertil kommer enkelte genstande af ben i form af nåle, kamme og perler. Sidstnævnte består af 30 perler fra en rosenkrans. Rosenkranse blev meget populære i løbet af middelalderen, og blev brugt i forbindelse med bøn.

Arkæologerne har desuden fundet en stenbelægning bestående af granit og flintesten. Vi har foreløbig ingen datering af belægningen, men tilsvarende belægninger kendes som gadebelægninger fra middelalderen i byen indenfor voldene.

En mulig forklaring er, at der har løbet en hidtil ukendt vej bag om forstadsbebyggelsen fra Algade/Københavnsvej i retning mod fjorden. Forhåbentlig får vi mere klarhed over stenbelægningens datering og funktion, når vi får undersøgt den nærmere.

arrow Vi går bersærk med vikingerne
01. maj 2017 kl. 11:09 Opdateret: kl. 14:50
arrow Hvor dum kan man være!
14. april 2017 kl. 13:42 Opdateret: kl. 12:25
arrow Uden bomuldshandske og pincet
05. april 2017 kl. 12:27 Opdateret: kl. 10:52