21. oktober 2017
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jeg er krimi-junkie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg er krimi-junkie
Ind i kulturen - 13. oktober 2017 kl. 14:22
Af Annemette Birk Lund, formidlingschef ROMU
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jeg er garanteret ikke den eneste? Det kan jeg ikke da være!

Ja, jeg mener altså den dér krimihungrende person, der bare ikke kan vente på, at den næste spændende krimihistorie rammer butikkernes udsalg. ¨

Og jeg så endnu engang får muligheden for at holde hverdagen lidt på afstand, med en tur rundt i krimihistoriernes dystre verden og akavede personligheder.

For mig er krimi næsten narko. Jeg er dybt afhængig og altid på jagt efter det næste fix. Men heldigvis er jeg ansat på et museum og behøver ikke altid at vente på forlagenes næste udgivelser.

I mit arbejde bidrager fortiden nemlig med et skatkammer af spændende "sager" til min næsten umættelige trang til spænding og bloddryppede historier.

Oldtiden er fuld af kranier med flere dødelige læsioner. Flere af kranierne bærer spor efter vold, og en blødning i hjernen må være dødsårsag. De mange fund tyder på, at det er ofrede mennesker.

Hvem er de? Gik de frivilligt i døden? Trak de lod? Var de slaver eller uønskede? I en montre ligger liget af ung kvinde sammen med vogndele og knogler fra husdyr.

Kvinden ligger forvredet, benene bøjet helt bagover. Hun er kastet ned i en Rappendam Mose ved Jørlunde (ca. 100 e.v.t.). Hvad er der sket hende?

En drabelig mordgåde er historien om Den hellige Margrethe. Margrethe var i familie med biskop Absalon, og levede med sin mand på en gård i Højelse nær Køge.

I 1176 dør hun pludseligt, og da man finder hendes lig, tror man, det er selvmord. Hun bliver derfor begravet i uindviet jord på stranden ved Ølsemagle.

Der viser sig nu mystiske ildglimt om natten ved graven og Absalon aner uråd. Ved forhør får han afsløret, at hun i virkeligheden var blevet myrdet af sin mand. Biskoppen får derfor bragt liget til Roskilde, hvor hun bliver bisat i Vor Frue nonnekloster.

Blodgilde i Roskilde

En anden actionmættet historie er Blodgildet i Roskilde. Efter års borgerkrig om magten har kongerne Sven, Knud og Valdemar sluttet fred. De mødes derfor til gilde i 1157 i Roskilde.

Midt i festen overfalder Sven dog de andre. Knud dør, mens Valdemar slipper bort sammen med sin fosterbror Absalon. Senere bliver Valdemar eneste konge, da han vinder et slag over Sven.

Vi har historien om blodgildet i Roskilde fra historieskriveren Saxo, hvis arbejdsgiver var Absalon.

Eftertiden har derfor sået tvivl om historien - måske var det i virkeligheden Valdemar, der var den skyldige ved festen? Hvem var morderen?

Jeg indrømmer det åbent: De steder i mit arbejde, hvor der er mord og andre personlighedsskadende elementer - de giver en krimijunkie som mig en helt særlig arbejdsglæde. Jeg slubrer det i mig!