29. april 2017
Fisken er af de mange fisk, som Lars Juel Hansen har fanget. Han har leveret data til DTU Aquas store Isefjordsundersøgelse. Privatfoto
Fisken er af de mange fisk, som Lars Juel Hansen har fanget. Han har leveret data til DTU Aquas store Isefjordsundersøgelse. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Temaaften om havørredfiskeri i Isefjorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Temaaften om havørredfiskeri i Isefjorden
Holbæk - 18. april 2017 kl. 18:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er fokus på havørredfiskeri i Isefjorden, når der tirsdag den 25. april er temaaften. Det foregår i kantinen i Holbæk Kommunes rådhus på Kanalstræde 2 i Holbæk.

Det er Tuse Å's Ørredsammenslutning, TØS, der står for arrangementet, hvor flere deltagere kommer med indlæg.

Arrangementet er støttet af Holbæk Kommune, der er en af de 12 Fishing Zealand-kommuner på Sjælland, Lolland-Falster og Møn.

Temaaftenen er sat til at køre fra kl. 19.19 til 22.22. Først vil Peter Geertz-Hansen fra DTU Aqua i Silkeborg fortælle om de foreløbige resultater af den store Isefjords-undersøgelse, der blev sat i gang i vinteren 2014 og er finansieret af Fiskeplejen. Som en del af Fiskeplejen sættes der hvert år 100.000 styk ørredsmolt ud i Isefjorden. Peter Geetz-­Hansen vil dels løfte sløret for de foreløbige resultater, dels komme med et bud på, hvordan det kan gøres endnu bedre.

Derefter vil Peter Henriksen, Limno Consult, Tuse Næs, fortælle om den række af undersøgelser, han har lavet af havørrederne i Isefjordens vandløb for kommunerne, ligesom han bistår TØS og Fishing Zealand. Peter Henriksen vil præsentere den nyeste viden om mulighederne for den naturlige ørredproduktion i vandløbene til Isefjorden.

Aftenens næste tema står mødets vært og formanden for TØS, Rune Hylby, Tølløse, for. Han vil fortælle om TØS' mangeårige vand- og fiskepleje.

Miljøarbejdet har forbedret havørredbestanden i Tuse Å og de omkringliggende vandløb, så bestanden i dag er selvreproducerende i flere af vandløbene i bunden af Isefjorden.

Rune Hylby er desuden »bandeleder« for Den sjællandske Grusbande med over 500 frivillige medlemmer, der gør en indsats for vand- og fiskeplejen i de sjællandske vandløb.

Lars Juel Hansen, Holbæk, står for afslutningen på temaftenen. Han er en af de lystfiskere, der har leveret data til DTU Aquas store Isefjordsundersøgelse, og han vil fortælle om havørredfiskeri i Isefjorden. Han er blandt andet også instruktør for Danmarks Sportsfiskerforbund og vil give et par tips til næste fisketur.

Tilmelding kan ske via Den sjællandske Grusbandes Facebookside.

Der er et begrænset antal pladser, og reglen om først til mølle gælder. Deltagelse koster 50 kroner, som dækker øl og vand.

Der må dog gerne indbetales mere, for skulle der blive et lille overskud, vil det gå til TØS' miljøarbejde for at sikre endnu bedre fiskeri.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk