23. juli 2017
En mand er dømt for i oktober sidste år at starte en brand i sin lejlighed i Ladegårdsparken.
En mand er dømt for i oktober sidste år at starte en brand i sin lejlighed i Ladegårdsparken.
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Satte ild til lejlighed: Det var et råb om hjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Satte ild til lejlighed: Det var et råb om hjælp
Holbæk - 19. maj 2017 kl. 12:06
Af Cecilie Lunding Tolversen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 36-årig mand blev torsdag ved retten i Holbæk dømt for at have startet en brand i sin lejlighed i Ladegårdsparken i Holbæk. Manden erkendte, at han i oktober sidste år havde sat ild til et fluenet i sin lejlighed og desuden barrikaderet sin hoveddør med en kummefryser og en skoreol, hvilket gjorde det sværere for brandvæsnet at komme ind. Branden var ifølge Midt- og Vestsjællands Brandvæsen skyld i, at to opgange måtte evakueres.

Den 36-åriges lejlighed blev ødelagt af brandskaderne og flere andre lejligheder blev vand- og sodskadet. Der er allerede brugt omkring halvanden million kroner for at rette op på skaderne, hvilket den nu dømte mand skal erstatte.

Mandens forsvarer argumenterede for, at da den 36-årige satte lighteren til fluenettet, tænkte han ikke over konsekvenserne, og at det kunne blive en fare for andre. Han mente, at man skal se hans handling i lyset af, at den 36-årige lider af angst og på pågældende tidspunkt var stoppet med sin angstmedicin og desuden startet på antabus efter årelangt alkoholmisbrug.

Manden selv kunne kun huske brudstykker fra aftenen, men forklarede, at det formentlig var et angstanfald.

- For jeg kunne aldrig drømme om at gøre andre fortræd, sagde han i retten.

Anklageren lagde dog vægt på, at hvis man sætter ild til noget i en lejlighed i en større beboelsesejendom, må man være klar over, at det kan brede sig og gøre skade.

Den 36-årige blev dømt til seks måneders ubetinget fængsel, som han allerede har afsonet under sin varetægtsfængsling. Derudover fik han ni måneders betinget fængsel, hvor han skal være under tilsyn af kriminalforsorgen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk