26. september 2017
Den nye pladeforretning, Vinylstræde, kommer til at ligge i Studiestræde 3B i Holbæk.Foto: Palle Mogensen
Den nye pladeforretning, Vinylstræde, kommer til at ligge i Studiestræde 3B i Holbæk.Foto: Palle Mogensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pladebutik åbner i Studiestræde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pladebutik åbner i Studiestræde
Holbæk - 05. september 2017 kl. 11:16
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag den 22. september bliver dørene i en ny butik i Studiestræde 3B i Holbæk slået op, og her bliver der mulighed for at købe vinylplader i lange baner.

Butikken får navnet Vinylstræde, og det er 49-årige Henrik Jespersen, som kommer til at stå bag disken i sin egen butik.

- Jeg kunne mærke på mig selv, at nu skulle det være. Jeg er helt pjattet med grammofonplader, og for mig er en pladesamling ligesom en bogreol, hvor man kan gå hen og finde en god historie eller lære noget om tiden, der var, fortæller han.

Plader og blomster
Vinylstræde kommer til at ligge lige overfor blomsterforretningen i Studiestræde. Og den vil Henrik Jespersen nok komme til at samarbejde med, for den drives af hans kæreste, Pia Ravnborg.

- Så vi har da drøftet, om vi kan lave et samarbejde på en eller anden måde, blandt andet ved at henvise til hinanden. Så mens konen køber blomster, kan manden gå over på den anden side af gaden og kigge på plader, eller hun kan gå på blomsterkig, når hun bliver træt af, at han roder med pladerne, fortæller Henrik Jespersen.

I forbindelse med den nye musikbutik vil Henrik Jespersen indrette en lille cafe i det ene hjørne.

- Det bliver ikke noget stort, men bare muligheden for at købe en god kop kaffe. Jeg vil ikke konkurrere med nogle af de andre cafeer i byen, men bare give folk en mulighed for lidt at drikke, mens de går rundt og kigger eller lytter til musik, siger han.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk