19. oktober 2017
Onsdag 9.30 begyndte Kundby-sagen, hvor en 17-årig pige er tiltalt for at planlægge terror. Foto: Mie Neel
Onsdag 9.30 begyndte Kundby-sagen, hvor en 17-årig pige er tiltalt for at planlægge terror. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mor kritiserer hjælp til radikaliseret datter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mor kritiserer hjælp til radikaliseret datter
Holbæk - 21. april 2017 kl. 12:21
Af Morten D. Christensen og Marianne Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Trods flere henvendelser til og møder med både Holbæk Kommune, Midt- og Vestsjællands Politi og Politiets Efterretningstjeneste oplevede moren til den nu terrortiltalte pige fra Kundby ikke, at hendes bekymringer for datterens mulige radikalisering i efteråret 2015 blev taget tilstrækkeligt alvorligt.

arrow Læs også: Kundby-sagen skal i landsretten

Det forklarede moren selv, da hun fredag formiddag afgav vidneforklaring på tredjedagen af retssagen mod sin 17-årige datter.

- Jeg var bekymret for hende, fordi hun talte om at konvertere til islam og var holdt op med at spise svinekød. Jeg kontaktede Holbæk Kommune for at få råd og vejledning. Men det fik jeg ikke, sagde moren, der meget fattet svarede på spørgsmål fra både forsvarer og anklager.

Bekymringen opstod efter familiens ferie i Tyrkiet i juli 2015, og moren henvendte sig første gang til Holbæk Kommune i slutningen af september.

I oktober holdt Holbæk Kommune et møde i hjemmet med familien, og det blev fulgt op med, at en sagsbehandler holdt et møde med pigen i et frikvarter på Isefjordsskolen, hvor hun på det tidspunkt gik i 9. klasse.

Men ifølge morens forklaring førte det ikke til noget. Tværtimod.

- Det ender med, at sagsbehandleren råber til min datter, at hun er »syg i hovedet«. Det har sagsbehandleren selv fortalt mig, sagde moren i retten fredag.

Sn.dk og dagbladet Nordvestnyt har fredag forsøgt at få Holbæk Kommunes kommentar til morens udtalelse. Men i kommunikationsafdelingen oplyser man, at Holbæk Kommune ikke vil kommentere den verserende sag.

Heller ikke efter at politiet natten til 19. november var til stede i huset på Trønningevej i Kundby, fordi en mand i Aarhus havde henvendt sig med sin bekymring over en sms, der kom fra pigen, oplevede moren, at myndighederne gjorde tilstrækkeligt for at modvirke datterens tiltagende radikale adfærd.

- Jeg kontaktede kommunen dagen efter, men der sker ikke noget. Der bliver ikke gjort noget, fortalte hun.

- Jeg ville gerne have min datter i psykiatrisk behandling. Jeg tænkte, at det ikke var en sund udvikling, men jeg tænkte også, at det måtte have en årsag. Som mor tænkte jeg, at det var, fordi hun er blevet mobbet. Så søger man noget kontakt, lød morens udlægning af datterens sindstilstand i efteråret 2015.

- Men det var ikke min opfattelse, at hun kunne finde på at gøre det. At hun var en tikkende bombe, forklarede hun.

Moren sagde også, at hun omkring det tidspunkt brændte datterens pas, så hun ikke kunne rejse i hellig krig i Syrien, som hun havde tanker omkring.

- Jeg brændte passet, fordi kommunens sagsbehandler sagde, at jeg skulle gøre det.

I begyndelsen af december lod en politimand fra Politiets Efteretningstjeneste over for moren forstå, at PET ikke anså pigen som en trussel, og at moren ikke skulle være bekymret.

- Jeg fik at vide, at jeg bare skulle servere mad til hende uden svinekød, hvis jeg selv insisterede på at spise det, lød morens forklaring.

arrow Anklager i Kundbysagen: Lige lovlig meget rabat
18. maj 2017 kl. 21:39 Opdateret: kl. 21:39
arrow Forsvarer i Kundbysagen efter dom: Vores system fungerer
18. maj 2017 kl. 17:11 Opdateret: kl. 17:12
arrow Kundby-pigen kan komme til at afsone i fængsel med voksne
18. maj 2017 kl. 17:08 Opdateret: kl. 17:10

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk