23. oktober 2017
Johan Schrøder - der her er fotograferet i forbindelse med sin 75-års fødselsdag i maj 2015 - har ikke et beløb på, hvor meget han har brugt på den gennemgribende renovering af Aggersvold. Men det er mindst 300 millioner kroner. Foto: Per Christensen
Johan Schrøder - der her er fotograferet i forbindelse med sin 75-års fødselsdag i maj 2015 - har ikke et beløb på, hvor meget han har brugt på den gennemgribende renovering af Aggersvold. Men det er mindst 300 millioner kroner. Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Milliardær taber penge på gods

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Milliardær taber penge på gods
Opdateret 10. oktober 2017 kl. 17:05
Holbæk - 10. oktober 2017 kl. 16:09
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et underskud på 64,5 millioner kroner i det seneste regnskabsår lyder voldsomt. Men det er, hvad årsrapporten for Heste-HerregårdsPension Aggersvold ApS viser. Baggrunden er, at selskabet bag en del af herregården Aggersvold ved Jyderup i forbindelse med regnskabet har nedskrevet værdien af selskabets ejendomme med 60 millioner kroner, skriver dagbladet Nordvestnyt tirsdag.

Nedskrivningen skal ses i sammenhæng med, at det samlede Aggersvold i foråret blev sat til salg for 150 milioner kroner.

- Når en ejendomsmægler har vurderet prisen til 150 millioner kroner samlet, har vi nedskrevet værdien i regnskabet. De 60 millioner kroner vedrører det selskab, der omfatter stakladen, udlejningsejendommen, hestestalden, ridehuset og administrationsbygningen, fortæller Johan Schrøder.

Der er også sket en nedskrivning på hovedhuset, men hvor meget er ikke offentligt tilgængeligt. Det skyldes, at hovedbygningen på Aggersvold er personligt ejet af Johan Schrøder, og derfor er der ikke offentlige regnskaber.

Efter at hovedbygningen havde stået tom i cirka 25 år påbegyndte Johan Schrøder i 2004 en omfattende renovering af både hovedbygningen og de øvrige bygninger.

- Jeg ved ikke, hvor meget det har kostet, for den samlede investering ligger i to selskaber og det personligt ejede. Men det er i hvert fald dobbelt så meget som salgsprisen på 150 millioner kroner, afslører Johan Schrøder, der altså har spenderet over 300 millioner kroner på renoveringerne.

Herregården blev sat til salg i foråret i år, efter at han fik konstateret sygdommen lungefibrose, som betyder, at han senere altid skal opholde sig nær et sygehus.

Nedskrivningen af ejendomsværdien på Heste-HerregårdsPension Aggers­vold nævnes også i Johan Schrøders holdingselskab. Den samlede koncern kommer ud af regnskabsåret med et overskud på 13 millioner kroner mod et underskud på 36 millioner kroner året før.

Tidligere var der dog markant større overskud, for eksempel 241 millioner kroner i 2012/2013 og 153 millioner kroner året efter.

Det bragte egenkapitalen op over 2,2 milliarder kroner. Efter blandt andet nedskrivningerne er den nu faldet til lige under to milliarder kroner.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk