24. oktober 2017
Tin Can Company kommer til havnekulturfestivalen Skvulp med forestillingen »De skæggede damer«. Pressefoto
Tin Can Company kommer til havnekulturfestivalen Skvulp med forestillingen »De skæggede damer«. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Luftakrobatik med skæggede damer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Luftakrobatik med skæggede damer
Holbæk - 17. februar 2017 kl. 18:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skvulp løfter sløret for teater og gøgl ved årets havnekulturfestival den 2. og 3. juni. Både lokale og udenbys aktører medvirker.

En visuelt poetisk, vanvittig og halsbrækkende forestilling. Sådan beskriver københavnske Tin Can Company den forestilling.

En del af showet er balancenumre, akrobatik og fald fra 10 meters højde, og aktørerne er »De skæggede damer«. Tin Can Company har udviklet forestillingen sammen med Akademiet for Moderne Cirkus - en forsøgsuddannelse under Kulturministeriet.

Fra lokalt hold bidrager Teatret Fair Play og Elverfolket til scenekunsten under Skvulp. Fair Play opfører stykket »Sherlock Holmes og Dronningens Kronjuveler«. Dronningens kronjuveler er i fare, fordi detektivens dødsfjende Moriarty er flygtet fra sin celle i London og planlægger at stjæle dem. Derudover forsvinder prins Henriks gravhund.

Elverfolket leverer en musikalsk performance med musicalnumre og fællessang under overskriften »Holbæk Kultur- og Maskinforsyning«. Den lokale teaterforenings optræden indeholder også stomp på olietønder, fejemaskineperformance og dans med boremaskiner.

Gøgl i gadehøjde er på programmet, når et kompagni af klovne - med blandt andre klovnen Njetski - bevæger sig rundt på festivalen.

Teaterrødderne, den unge tryllekunstner Malte Brag, Holbæk Drama College, Tea- terskolen Harlekin og Ung Holbæk vil også være med til at sætte gang i Skvulp - sidstnævnte med en teaterkoncert.

lara

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk