27. maj 2017
Jenny Abelgren, Tølløse, vidste ikke på forhånd, hvad hun gik ind til, da søgte en stilling i cafeen hos Biltema. Her er hun til speeddating hos Nis Kornum, der er souschef i det kommende varehus i Holbæk.
gallery icon

Se billedserie

Jenny Abelgren, Tølløse, vidste ikke på forhånd, hvad hun gik ind til, da søgte en stilling i cafeen hos Biltema. Her er hun til speeddating hos Nis Kornum, der er souschef i det kommende varehus i Holbæk.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jobansøgning via speeddating

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jobansøgning via speeddating
Opdateret 17. maj 2017 kl. 16:24
Holbæk - 17. maj 2017 kl. 16:21
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var en ny oplevelse for langt de fleste af de knap 150 personer, der onsdag søgte job i det nye varehus, som Biltema åbner i Holbæk. De deltog i det, der kan kaldes en job-speeddating. Det foregik på Elværket i Holbæk, hvor fem repræsentanter for Biltema stod klar ved caféborde.

Her kunne de jobsøgende på nogle minutter fortælle om sig selv, og Biltema-repræsentanterne kunne få et indtryk af personen.

En af de jobsøgende var Jenny Abelgren, Tølløse, der ikke på forhånd vidste, hvad hun gik ind til.

- Jeg fik stukket en seddel i hånden på Jobcentret i Holbæk tirsdag. Jeg troede, det var noget foredrag, jeg skulle til, selv om hun på jobcentret godt nok kaldte det speeddating, fortæller Jenny Abelgren.

Hun gik efter ansættelse i cafeen. Og selv om hun ikke var forberedt på, hvad det handlede om, fik hun en god oplevelse og havde også et par bud på at skille sig ud i mængden.

Hun brugte en lyserød kuglepen til at udfyldte sedlen med navn, telefonummer, eventuel uddannelse og erhvervserfaring med mere. Og hun fortalte også repræsentanten fra Biltema, at hun på vej til Elværket fandt både en gammel træsko og en død krage, der gav mindelser om Klodshans.

- Jeg sagde, at Klodshans fik sin prinsesse, trods mange bejlere, så jeg håber, jeg bliver husket på den anekdote, siger Jenny Abelgren.

En anden, der prøvede job-­speeddating for første gang, var Christina Rosenørn, Holbæk. Hun er med på et hold af fleksjobbere, der skal forsøge at finde et job. Da hun skal kunne gå, stå og sidde efter behov, handler det om fire gange to timer om ugen. Hun søgte en stilling i kundeservice.

- De er interesseret i fleksjobbere, men jeg fik at vide, at der vil være for mange tunge løft inden for kundeservice. Jeg synes, det var o.k. at få en hurtig afklaring. Og så nævnte Biltema, at der måske kunne være en mulighed i cafeen, fortæller Christina Rosenørn til dagbladet Nordvestnyt, der torsdag fortæller mere om arrangementet.

- Der var helt klart fornuftige kandidater mellem dem, der var. Der er i hvert fald 10-20, der er rigtig fornuftige og måske nogle til en eventuel runde to, siger Steven Bradley, chef for varehuset, der åbner på Frejasvej 2 i Holbæk sidst i august.

Arrangementet holdes blandt andet for også at give ansøgere, der måske ikke er så gode til det skriftlige, en chance. Men det gjaldt langt fra alle, der deltog tirsdag. Steven Bradley genkendte flere, der også har sendt en skriftlig ansøgning.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk