23. maj 2017
Fredag var der procedurer i Kundby-sagen, der i disse uger foregår under større sikkkerhedsforanstaltninger ved Retten i Holbæk.
gallery icon

Se billedserie

Fredag var der procedurer i Kundby-sagen, der i disse uger foregår under større sikkkerhedsforanstaltninger ved Retten i Holbæk.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvad foregik der inde i Kundby-pigens hoved?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvad foregik der inde i Kundby-pigens hoved?
Holbæk - 28. april 2017 kl. 17:39
Af Morten D. Christensen og Marianne Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er en kliché, der er gentaget mange gange i de seneste 15 måneder, men det gør den ikke mindre sand. Kundby-sagen er på mange måder en helt usædvanlig sag.

arrow Læs også: Anklager i Kundbysagen: Lige lovlig meget rabat

Den påstand gik igen, da senioranklager Kristian Kirk og forsvarsadvokat Mette Grith Stage fredag, gav deres procedurer i terrorsagen mod en 17-årig pige fra Kundby, der dermed nu kun venter på nævningetingets afgørelse om skyldsspørgsmålet.

Mette Grith Stage konstaterede, at det for eksempel er usædvanligt, at der ikke er tvivl om sagens faktiske forhold - at man har fundet blandt andet bombemanualer og kemikalier til fremstilling af sprængstoffet TATP i pigens hjem på Trønningevej i Kundby.

Men forsvarerens og anklagerens vurdering af de fund og rækken af andre beviser og vidneforklaringer, der er kommet frem under retssagen i Holbæk, er til gengæld ikke overraskende vidt forskellige.

Senioranklager Kristian Kirk kaldte i sin procedure sagen for »bevismæssigt og juridisk ukompliceret«.

- Det eneste, der taler imod, at den tiltalte pige er skyldig, er hendes egen benægtelse her i retten. Men skal vi tro på den, når hun allerede i den første afhøring hos politiet efter sin anholdelse og igen i grundlovsforhøret erkendte sig skyldig i terrorsigtelsen, og når forklaringer og beviser i øvrigt passer sammen med hendes oprindelige erkendelse, lød senioranklagerens retoriske spørgsmål.

- Efter min opfattelse har vi lagt alle brikker i puslespillet i den her sag, men nogen vil måske mene, at der mangler én. Den brik, der forklarer, hvordan en dansk pige kunne planlægge handlinger, hvor uskyldige børn ville dø. Men den brik mangler bare ikke i forhold til selve straffesagen, sagde Kristian Kirk.

Forsvarsadvokat Mette Grith Stage vil have pigen frifundet for terroranklagen, og hun mente ikke, at sagen er helt så enkel, som anklageren stillede den op. Hun kaldte den afgørelse, som nævninge og dommere nu skal træffe, en »tung byrde«.

- Det er svært at bevise, hvad der foregik inde i hovedet på en 15-årig pige for mere end et år siden. Og der foregår altså nogle ting i hovedet på 15-årige, der kan virke helt sort på os voksne. Men teenagere siger nogle ting, der ikke nødvendigvis betyder noget, sagde Mette Grith Stage, der også understregede, at pigen have personlige problemer og søgte opmærksomhed.

- Den her sag skulle nok nærmere være en socialsag end en straffesag. Det er helt klart, at hun var ude på et sidespor, og det var en turbulent periode i hendes liv, da hun opdagede islam og begyndte at udforske de mere ekstremistiske dele af den religion. Hun ville opnå spænding og ud af rollen som den kedelige pige, og hun troede, at hun kunne indgyde sig respekt hos sine skolekammerater ved at få et image som farlig islamist. Men hun spillede en person, der slet ikke stemmer overens med den, hun i virkeligheden er, lød det fra Mette Grith Stage.

De seks nævninge og tre dommeres afgørelse om skyldsspørgsmålet offentliggøres fredag den 5. maj.

arrow Forsvarer i Kundbysagen efter dom: Vores system fungerer
18. maj 2017 kl. 17:11 Opdateret: kl. 17:12
arrow Kundby-pigen kan komme til at afsone i fængsel med voksne
18. maj 2017 kl. 17:08 Opdateret: kl. 17:10
arrow Kundby-anklager: Jeg har ingen forklaring på strafrabat
18. maj 2017 kl. 17:01 Opdateret: kl. 17:02

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk