26. september 2017
600 hunde og 400 hundeførere dyster i denne uge i agility i Hørsholm Idrætspark. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

600 hunde og 400 hundeførere dyster i denne uge i agility i Hørsholm Idrætspark. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: 600 hunde konkurrerer til Danmarks største stævne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: 600 hunde konkurrerer til Danmarks største stævne
Hørsholm - 12. juli 2017 kl. 05:24
Af Anna Törnqvist Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Op ad rampen og ned igen, et hop over bommene, slalomløb mellem stængerne, et spring gennem dækket og en afsluttende løbetur gennem tunnellen og et sidste spring. Det hele er overstået på 25-45 sekunder, men der kan alligevel nå at snige sig mange fejl ind på den korte tid for både agilityhund og fører, når det gælder om både at gennemføre agilitybanen så hurtigt som muligt, i den rigtige rækkefølge og uden fejl.

I denne uge er omkring 400 hundeførere og 600 hunde fra over 20 nationer samlet for at gøre deres bedste på agilitybanen til Danmarks største agilitystævne Dania Cup i Hørsholm Idrætspark.

Selvom kalenderen skriver sommerferie, og der med 600 hunde er masser af legekammerater, er det dog ingen badeferie for de firbenede. For det kræver stor disciplin at dyrke agility.

- Det er fysisk krævende både for hundene og hundeførerne. Og det kræver disciplin, fordi det foregår i fuld fart, uden snor på og hundene skal holde sig inde for banen, også selvom der går hunde forbi lige udenfor, siger Poul Lerche, der er stævneleder og bestyrelsesmedlem i Kvistgård Agility Forening, der står for at arrangere Dania Cup.

Han har selv trænet i 17 år og har sammen med sin ældste hund på ni år netop igen kvalificeret sig til dette års landshold. Og Poul Lerche er bestemt ikke den eneste, der ikke er nogen novice på agilitybanerne.

- Vi har tiltrukket nogle store dommernavne, som dømmer ved internationale mesterskaber, og vi har i alt 18 dommere med under stævnet. Det er vigtigt for os, fordi det er dommerne, der designer banerne, så det er rigtig godt at have nogle med så stor erfaring, fortæller Poul Lerche og fortsætter:

- Det betyder også, at vi kan tiltrække nogle rigtig dygtige hundeførere og hunde fra udlandet. Dem, der kommer længst væk fra, kommer fra Japan og USA. Det betyder noget for os, fordi de dygtige hundeførere og hunde kan inspirere de øvrige deltagere.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk