30. august 2016
Til april bliver lille Alma to år. Sidste år begyndte hun i vuggestue i Ulvemosehuset i Hørsholm, men det var ikke nemt for moderen, Jamila, at give slip på datteren efter flugten fra krigens rædsler i Syrien. Jamilla var utryg ved det danske institutionssystem - lige indtil hun fik virksomhedspraktik i Ulvemosehuset og oplevede det danske system. Foto: Lars Sandager Ramlow
Til april bliver lille Alma to år. Sidste år begyndte hun i vuggestue i Ulvemosehuset i Hørsholm, men det var ikke nemt for moderen, Jamila, at give slip på datteren efter flugten fra krigens rædsler i Syrien. Jamilla var utryg ved det danske institutionssystem - lige indtil hun fik virksomhedspraktik i Ulvemosehuset og oplevede det danske system. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flygtning fandt tryghed i vuggestue

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flygtning fandt tryghed i vuggestue
Opdateret 07. marts 2016 kl. 22:26
Hørsholm - 06. marts 2016 kl. 08:41
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Krigens rædsler i Syrien har sat dybe spor i 38-årige Jamila Ahmad, der er mor til tre. Derfor var det ikke nemt for hende, da hun skulle aflevere sin yngste datter i vuggestuen i Hørsholm. Udfordringen blev løst ved at Jamila kom i praktik samme sted. Det skriver Frederiksborg Amts Avis lørdag.

- Det var en stor omvæltning at komme til Danmark. Danskerne er hjertenære, høflige og har høj moral. I starten boede vi på Hotel Birkerød, og det var meget roligt at gå i Birkerød Hovedgade. Men det var også meget anderledes. Jeg kendte ikke samfundet, vaner eller skikke, og vejret var meget anderledes. Vi ankom i maj, hvor det var lunt, men hvor regnen var kold. Jeg anede ikke, hvad vi skulle have på af tøj, og det var faktisk ret stressende, fortæller Jamila Ahmad.

Hun husker tydeligt rædslerne i sit hjemland.

- Krigen er frygtelig. Luftangreb, bilbomber og bortførelser er hverdag, og ofte kunne vi høre maskingeværer i gaderne eller artilleri lidt længere væk. I starten rystede vi, når vi hørte eksplosioner i nærheden, og det var som om, hjertet stoppede. Men vi vænnede os også til det. Krigen tog dog mere og mere til, og på et tidspunkt begyndte de at bruge haven overfor vores hjem som kirkegård. Det var ikke rart. Og når Ziad tog ud for at handle, var jeg altid bange for, at han ikke ville komme hjem igen. Derfor flygtede vi fra Aleppo til min mands hjemby, Darwish, men det er heller ikke nemt at bo i en lille landsby. Derfor tog vi flere gange frem og tilbage til Aleppo, og undervejs var det normalt, at vi blev standset af både militær og militser. Vi anede ikke, om det var regeringen, oprørere eller Isil. Det var meget utrygt. Vi frygtede hele tiden, hvad der kunne ske med os, og om de pludseligt ville tage os, fortæller Jamila Ahmad til Frederiksborg Amts Avis.

I Danmark oplevede hun og familien hurtigt en mere tryg hverdag lige indtil en nat, hvor nogle »ballademagere« kom og smadrede flere ruder i Hotel Birkerød. Her brød krigens dybe ar op, og Jamila mærkede igen angsten, når hun gik i seng. Hver nat lå hun og lyttede efter de mindste tegn på uro ude på gangen, og selvom det måske ikke var begrundet, så frygtede hun, at hendes børn ville blive kidnappet.

- Nu føler jeg mig tryg igen. Vi er flyttet til Hørsholm, hvor de to ældste børn er begyndt i skole, mens Alma er begyndt i vuggestue. I Aleppo har vi også børnehaver, men kun få vuggestuer. Normalt passes små børn af familien, hvis forældrene begge arbejder, forklarer Jamila Ahmad.

Hun havde derfor ikke forventet, at hun skulle aflevere sit yngste barn i vuggestue kort efter, hun var kommet til Danmark.

- Jeg havde det meget svært med at forlade hende. I mine tanker var hun ikke i sikkerhed, og jeg tænkte hele tiden på, at der kunne ske hende noget. Jeg havde hørt historier om pædofili og om pædagoger, der ikke passede børnene. Jeg frygtede, at Alma tog nogle ting i munden og slugte dem, så hun blev kvalt, fordi der ikke var opsyn med hende, lyder det fra den 38-årige mor.

I dag har hun dog et helt andet syn på det danske institutionssystem. I november sidste år fik Jamila valget mellem at starte i skole eller at komme i virksomhedspraktik. Her opstod ideen, at Jamila kunne arbejde i Ulvemosehuset, og dermed samtidig være tæt på sin datter:

- Alma havde svært ved at vænne sig til at være i institutionen, og jeg havde svært ved at slippe hende. Derfor begyndte jeg at arbejde i Ulvemosehuset, og jeg må sige, at mit syn på vuggestuen i dag er et helt andet. Personalet og børnene er dejlige. Jeg har nu oplevet, hvordan pædagogerne alle opfører sig som om, at de var børnenes mødre. De bekymrer sig for børnene og er meget høflige og respektfulde overfor både børn og forældre. Der bliver virkelig passet på børnene, og de er helt i sikkerhed. At opleve det har gjort mig rolig. Nu går Alma her alene, og hun elsker at være her. Jeg er tryg ved at efterlade hende her, mens jeg nu skal i skole, siger Jamila til Frederiksborg Amts Avis.

Hun vil gerne give andre flygtninge med små børn et godt råd:

- I skal ikke være bekymrede for at lade jeres børn starte i vuggestue. De er i sikkerhed, og pædagogerne er som mødre. Det gør børnene trygge og glade. Selvfølgelig er jeg stadig lidt bekymret, når jeg afleverer hende. Men jeg er jo mor, lyder det med et lidt genert smil, inden hun fortsætter:

- Danmark er et smukt land og danskerne er gode mennesker. Jeg håber, at jeg og min familie og mine børn kan blive integrerede og gøre en indsats, så vi kan bidrage til samfundet.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis lørdag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk