19. oktober 2017
Laura Bergsøe har selv bygget sit værksted, som ligger i hendes have. Væggene er fyldt op med forskelligt værktøj, og der står borde og træplader overalt på gulvet. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Laura Bergsøe har selv bygget sit værksted, som ligger i hendes have. Væggene er fyldt op med forskelligt værktøj, og der står borde og træplader overalt på gulvet. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bergsøes borde når verden rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bergsøes borde når verden rundt
Hørsholm - 18. november 2016 kl. 04:49
Af Clara Busch Madsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Begejstringen lyser ud af 44-årige Laura Bergsøe, når hun fortæller om sine unikke borde.

Frederiksborg Amts Avis har besøgt hende i hjemmet og værkstedet på kommunegrænsen mellem Hørsholm og Rudersdal Kommune.

I det lille værksted i Laura Bergsøes have står der tre store borde, som er i gang med at blive lavet. Indtil 2015 bestod det meste af hendes arbejde af at restaurere møbler, men efter en vellykket udstilling i Rundetårn i København, besluttede hun sig for udelukkende at koncentrere sig om sine borde.

Siden er Laura Bergsøes borde blevet solgt til udstillinger, virksomheder, forretninger og privatpersoner i hele verden. Hun har borde stående på Georg Jensens udstillinger i både London, Dubai, München, New York og København, og hun skal snart sende et bord afsted til en agent i Hong Kong.

Til firmaer og butikker sælger hun primært udstillings- og konference-borde, som er med til at give virksomheden en synlig indentitet. Private køber spise- og sofa-borde, hvor et spisebord med sølv-udsmykninger starter med priser fra 100.000 kroner. Sofa-bordene starter ved 30.000 kroner.

Men hvad er det, der er så specielt ved hendes borde?

Jo, de naturlige årer og revner i træet fylder hun ofte ud med sølv, men hun bruger også andre ædelmetaller, ædelstene, mammut-tand, rokkeskind og rav i bordene. Ned i bordene lægger hun små, håndlavede og helt særlige sommerfuglesamlinger, som sørger for, at revnerne i træet ikke udvikler sig. For at gøre bordene endnu mere personlige, lægger Laura Bergsøe en lille tre-sidet »sølv-spike« ind i et hul i bordpladen, hvor spiken kan skrues ind og ud. På de tre sider står blandt andet, hvilket materiale bordet er lavet af, Laura Bergsøes navn, kundens navn og eventuelt en lille historie, som kunden selv bestemmer.

- Jeg synes, det er fedt, når man tør tænke længere frem og tilbage i tiden end bare ens egen levetid, og det er noget af det, jeg gerne vil opnå med mine borde, forklarer Laura Bergsøe til Frederiksborg Amts Avis.

På hjemmesiden www.laurabergsoe.dk kan man se eksempler på Laura Bergsøes arbejde.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis fredag...

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk