23. oktober 2017
Iført gule veste og med røde faner, bannere og blokade-skilte stod godt 25 blokadevagter i fredag morgen på hjørnet af Fuglevangsvej og Rungsted Strandvej i en aktion for fagforeningen 3F. Blokaden var rettet mod en villa på Fuglevangsvej, og formentligt var det første gang nogensinde på vejen, at der blev sunget »Når jeg ser et rødt flag smælde. Foto: Lars Sandager Ramlow
gallery icon

Se billedserie

Iført gule veste og med røde faner, bannere og blokade-skilte stod godt 25 blokadevagter i fredag morgen på hjørnet af Fuglevangsvej og Rungsted Strandvej i en aktion for fagforeningen 3F. Blokaden var rettet mod en villa på Fuglevangsvej, og formentligt var det første gang nogensinde på vejen, at der blev sunget »Når jeg ser et rødt flag smælde. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 3F i løn-aktion foran million-villa

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

3F i løn-aktion foran million-villa
Hørsholm - 13. oktober 2017 kl. 13:47
Af Lars Sandager Ramlow
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På Fuglevangsvej i Rungsted blot et stenkast fra Strandvejen ligger en villa som erhvervsmanden Jens Holch Heebøll ifølge fagforeningen 3F har købt for 14.250.000 kroner.

Villaen bliver i øjeblikket renoveret af litauiske håndværkere, der ifølge 3F modtager en gennemsnitsløn hos deres arbejdsgiver, UAB Juros Vaivorykste, på 21,50 kroner i timen.

Det er ødelæggende for det danske arbejdsmarked, påpeger Rasmus Kreutzmann, faglig sekretær i 3F overfor Frederiksborg Amts Avis.

- Har man købt en villa til 14,25 millioner kroner har man også råd til at betale overenskomst-rigtig løn for det arbejde, der skal udføres, lyder det fra Rasmus Kreutzmann, der fortsætter:

- 3F har forsøgt at få firmaet UAB Juros Vaivorykste til at indgå overenskomst, så deres ansatte kan få danske løn- og arbejdsvilkår. Vi har været i kontakt med de ansatte, som fortæller, at de er groft underbetalte i forhold til danske standarder. Via det litauiske erhvervsregister kan vi se, at gennemsnitslønnen for august 2017 var 21,50 kroner i timen. Det er undergravende for danske håndværkere. Og da firmaet ikke vil skrive under på overenskomsten, har 3F blokeret virksomheden, mens LO har igangsat en lovlig sympatikonflikt. Det er derfor vi er her i dag, hvor vi laver en fredelig blokade.

Frederiksborg Amts Avis var forbi blokaden, der varede fra klokken 06.00-08.15. På hjørnet af Fuglevangsvej og Rungsted Strandvej havde cirka 25 blokadevagter taget opstilling med bannere, røde faner og synlige gule veste. På grønne skilte stod der »Blokade«, mens der på banneret stod »Her underbetales«.

Læs hele artiklen i Frederiksborg Amts Avis lørdag...

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk