28. juli 2017
Farfar Christian, far Jan og søn Oliver. Tre gange Nissen, der alle har tilknytning til Hillerød El-service. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Farfar Christian, far Jan og søn Oliver. Tre gange Nissen, der alle har tilknytning til Hillerød El-service. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tredje generation klar i el-firma

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tredje generation klar i el-firma
Hillerød - 14. juli 2017 kl. 04:18
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I sidste uge startede Oliver Nissen som elektriker i Hillerød El-service, og dermed arbejder tredje generation Nissen nu i familiefirmaet.

Efter at have stået i lære hos elektriker-virksomheden Peiter Olsen vendte 21-årige Oliver Nissen i sidste uge »hjem« for at blive en del af Hillerød El-Service.

Firmaet blev grundlagt for 49 år siden af Christian Nissen, som nu er gået på pension, og drives i dag af hans søn, Jan Nissen, der er Olivers far.

- Det var helt bevidst, at jeg ikke stod i lære i firmaet hos min far. Hvis vi nu blev uvenner på arbejdet, og vi så skulle hjem og bo under samme tag, det havde ikke været sjovt, fortæller Oliver Nissen, hvis læretid bestod af tre et halvt år hos Peiter Olsen og et halvt år på skolebænken.

Han er ikke nervøs for at blive udsat for kærlige drillerier af kollegerne, fordi han er chefens søn.

- Nej, det er jeg i hvert fald ikke blevet endnu, men det kan være, at det kommer, siger han med et skævt smil.

Har vokset sig stor
Hillerød El-service består i dag af 31 ansatte, heraf 10 lærlinge og udfører alle former for el-arbejde til virksomheder og private. Firmaet har blandt andet stået for el-arbejdet i landets største Netto på Amager på 2000 kvadratmeter og landets mindste Netto i Rungsted. I 1999 rykkede firmaet fra Frederiksværksgade til Falkevej, hvor virksomheden ligger i dag. For fire år siden overtog Jan Nissen direktørstolen fra sin far, der dog blev ved med at arbejde i firmaet.

- Jeg havde arbejdet her i 15 år, og det var tid til et generationsskifte, og det tager mange år at forberede sådan et, fortæller Jan Nissen.

Konen passede telefonen
Christian Nissen var selv i lære som elektriker hos sin far, og dermed er der faktisk fire generationer elektrikere i familien. Da faren lukkede firmaet, startede Christian Nissen op selv.

- Navnet skulle være mere moderne. Alle elektrikere hed noget med installatør. Det ville jeg ikke. Jeg startede selv ene mand, og så er det vokset derfra. Min kone var damefrisør, så hun var telefonpasser i starten, fortæller Christian Nissen.

Dengang var Jan Nissen ofte med sin far på arbejde, og også Oliver er kommet meget på kontoret gennem årene. Men faktisk ville Jan Nissen være gået en anden vej, da han var ung:

- Jeg ville egentlig gerne være landmand, men jeg kunne se, at min mormor og morfar ikke kunne få det til at løbe rundt. Man har det selvfølgelig også meget tæt inde på kroppen. Når far passede vagttelefonen, da jeg var lille, så var jeg med. Så jeg var inde og snuse til det tidligt, siger Jan Nissen.

Christian Nissen er meget glad for, at barnebarnet nu også er på lønningslisten.

- Det er kun en tilfredsstillelse at se, at noget man selv har startet bliver drevet videre. Det er virkelig alletiders, at det bliver videreført. Til næste år har firmaet 50 års jubilæum, og min kone og jeg har lige haft guldbryllup, siger Christian Nissen.

Kun Nissen kan overtage
Om Oliver Nissen i fremtiden skal overtage firmaet, er endnu for tidligt at sige. Men forarbejdet er gjort. For to år siden solgte Jan Nissen 40 procent af firmaet til sin højre hånd, så de nu er to ejere. Men ved samme lejlighed blev der skrevet ind, at kun en Nissen kan overtage majoriteten af firmaet.

Olivers lillesøster på 16 år kommer også i firmaet, der i den grad oser af familieånd. Hun gør rent hver søndag. Hun vil dog hellere være advokat end elektriker.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk