30. maj 2017
Det er tredje gang på lidt over et år, at Skomager Dan i SlotsArkaderne har haft indbrud. Foto: Ann-Sophie Meyer
gallery icon

Se billedserie

Det er tredje gang på lidt over et år, at Skomager Dan i SlotsArkaderne har haft indbrud. Foto: Ann-Sophie Meyer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skomager Dan plages af indbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skomager Dan plages af indbrud
Hillerød - 21. marts 2017 kl. 05:53
Af Ann-Sophie Meyer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er nu tredje gang på lidt over et år, at Skomager Dan, der ligger som den første butik på venstre hånd, når man kommer ind ad hovedindgangen til SlotsArkaderne, har haft indbrud. Indbruddet skete søndag morgen klokken 07.25, og indbrudstyven kom ind ved at løfte en af butikkens glasdøre af med et koben. Da indbrudstyven havde fået adgang til butikken, blev skomagerens kasse tømt for byttepenge. Der lå præcis 1.000 kroner i kassen.

- Da jeg nåede frem til butikken efter indbruddet, kunne jeg ikke komme ind, fordi glasdøren var blevet ødelagt, så en af vagterne fra centret hjalp mig med at løfte den, siger 51-årige Dan Tukenmaz, der ejer Skomager Dan.

Dan Tukenmaz mener at vide på baggrund af overvågningsbilleder, at der er tale om den samme gerningsmand i alle tre tilfælde. Men om det stemmer, har politiet ingen kommentarer til på nuværende tidspunkt, oplyser Nordsjællands Politi.

Ved alle tre indbrud har gerningsmanden brugt den helt samme metode til at komme ind. Derfor har Dan Tukenmaz overvejet at få monteret et gitter bag glasset. Men det er dyrt, og han skal selv betale regningen.

- Hvis jeg gerne vil have et gitter, er det noget, jeg selv skal betale. Det koster 40.000, og det, synes jeg, er mange penge at skulle ofre. Men hvis det bliver ved, kan det godt være, at jeg bliver nødt til det. Nu må vi se, siger han.

Butikscentret Slotsarkaderne tager alle de forbehold, centret kan, når det kommer til butiksindbrud. Det mener Pia Lynggaard, der er centermanager i SlotsArkaderne.

- Selve skallen af centret er sikret hele vejen rundt, og det betyder, at alarmen går, hvis der er et brud på skallen, og så rykker alarmselskabet og politiet ud, og så har vi kameraovervågning 24 timer i døgnet, så vi garderer os, som vi skal, siger Pia Lynggaard.

Hun oplyser samtidig, at det er almindelig praksis, at det er lejeren af et butikslokale, der står for sikkerheden i den enkelte butik.

- I det øjeblik vi udlejer et butikslokale, er det på kontrakten lejers, så der skal man selv sikre sit lejemål, ligesom hvis man ligger ude i gågaden. Den enkelte butik har altså både ret og pligt til at sikre eget lejemål, og det gør langt de fleste også, siger hun.

Men selvom centret tager mange forbehold, når det kommer til sikkerhed, så er det ikke særlig ofte, at centrets butikker har haft ubudne gæster efter lukketid, oplyser Slotsarkadernes centermanager.

- Det er meget sjældent, at vi har indbrud, siger hun.

Læs hele historien i Frederiksborg Amts Avis tirsdag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk