26. september 2017
Cyklen på vandet, shuttlebiken, fik naturligvis en del opmærksomhed. For 20 kroner kunne man prøve den i 10 minutter.
gallery icon

Se billedserie

Cyklen på vandet, shuttlebiken, fik naturligvis en del opmærksomhed. For 20 kroner kunne man prøve den i 10 minutter.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Cykeldag til lands og til vands

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Cykeldag til lands og til vands
Hillerød - 08. juni 2015 kl. 07:19
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag var der masser af liv i hjertet af Hillerød. Ved siden af det sædvanlige Hillerød Loppemarked lagde Torvet nemlig asfalt og brosten til årets cykeldag, »Vi cykler i dag«.

Midt i det hele kunne man ikke undgå at lægge mærke til to skriggule pontoner med en cykel monteret på toppen, en såkaldt shuttlebike.

Dycke Wraamann, der bor i Hillerød og er Østdanmarks forhandler af Shuttlebiken forklarede, hvordan den virker.

- Alt er samlet i en rygsæk, som man har på ryggen. Så man cykler bare derudaf på sin helt almindelige cykel, og når man så kommer frem til f.eks. Esrum Sø eller Slotssøen her, så pakker man tingene ud og puster pontonerne op. Det tager tre minutter at puste dem op, så er man videre, sagde han.

I rygsækken ligger pontoner, ror, pumpe, stænger og en motor, og pontonerne pumpes op ved at man træder i pedalerne. Montagedelene sidder i forvejen på cyklen. Den blev opfundet i 1992 af en italiener, og i 1998 »kørte« den 152 kilometer over Den Engelske Kanal.

- Det er vildt sjovt. Det er ikke noget problem, hvis der er store bølger. Selvfølgelig skal der ikke være hvidt skum på vandet, men jeg var ude i sidste weekend ved Kronborg i blæsten, og det gik fint. Alle, der kan cykle, kan finde ud af det. Det er lettere at cykle på vand end på land. Man bestemmer selv modstanden, for man kan bruge alle cyklens gear, når man er ude på vandet, sagde Dycke Wraamann, der i sidste uge blev forhandler af Shuttlebiken.

Den koster 13.500 kroner, og man kan bruge alle cykler til den, når blot der er 8,5 centimeter fra sadelstangen til bagdækket. Og så må der ikke være en skærm på baghjulet.

Dycke Wraamann er vant til opmærksomheden, når han kommer cyklende på vandet.

- Jeg var inde i København for nyligt, og folk bliver jo vildt begejstret, når de ser mig. De tager billeder og filmer og råber mig an, sagde han.

Udover den særlige vandcykel kunne man også høre mere om og prøve en el-cykel, el-ladcykler, cykle en tur på 12 kilometer rundt i Hillerød og prøve kræfter på en racercykel mod et bjerg.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis mandag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk