29. juni 2017
Et tættere samarbejde mellem kommunen, restauratører og politiet skal dæmme op for ballade, trusler og hærværk i Hillerød. Foto: Ann-Sophie Meyer
Et tættere samarbejde mellem kommunen, restauratører og politiet skal dæmme op for ballade, trusler og hærværk i Hillerød. Foto: Ann-Sophie Meyer
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Samlet indsats mod ballade i byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Samlet indsats mod ballade i byen
Hillerød - 14. marts 2017 kl. 21:32
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fremover vil der være et tættere samarbejde mellem byens beværtninger, Hillerød Kommune og politiet for at sende et klart signal om, at ballade, hærværk og trusler i nattelivet skal standses.

arrow Læs også: Hærværk i Hillerød: Politikerne skal drøfte kriminalitet

Det blev aftalt på et fællesmøde mandag eftermiddag i Kedelhuset. Mødet blev afholdt, efter at der for to uger siden gentagne gange blev smadret ruder på The Old Irish Pub, Fox & Hounds, Cafe Hoe og Cafe Rosen. I den sidste weekend i februar blev politiet kontaktet af flere af byens beværtninger, der havde problemer med bandemedlemmer, der opførte sig truende og lavede ballade.

Den seneste tids hændelser skal standses, og parterne blev på mandagens møde enige om flere konkrete ting. Det kommer blandt andet til at betyde, at der på bevillingsstederne ikke bliver adgang for personer med relationer til bander, grupperinger eller personer, som ved deres tilstedeværelse og adfærd skaber utryghed. Det vil blive markeret synligt på hvert enkelt udskænkningssted med blandt andet en plakat, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Politiet vil samtidig være mere synligt i nattelivet og bakke op omkring aftalen og initiativet.

- Det var et rigtig godt møde, hvor alle var indstillede på, at vi skal finde nogle fælles løsninger for at få sat en stopper for de få uromagere, der ødelægger et ellers godt og trygt natteliv i Hillerød. Vi vil ikke finde os i, at få skal ødelægge det for mange, og vi vil ikke finde os i smadrede ruder og utryghedsskabende adfærd. Hillerød er en tryg by at færdes i, og det er sådan vi vil have det. Jeg er meget glad for mødet og for, at vi nu alle i fællesskab gør noget, siger borgmester Dorte Meldgaard (K) i en pressemeddelelse.

Over for avisen tilføjer hun:
- Beværtningerne får de samme retningslinier og et generelt tættere samarbejde. Det betyder ret meget, at vi sidder i et rum og siger det til hinanden. Vi får italesat, at vi står sammen om det, siger hun.

Stationsleder Freddy Bech Jensen fra Nordsjællands Politi er godt tilfreds efter mødet:

- Det er et godt signal til nattelivet i Hillerød, at vi er sammen om at værne om et trygt natteliv i Hillerød. Vi vil fra politiets side som aftalt være synlige - og hvis det bliver nødvendigt bortvise personer fra bevillingsstederne, siger Freddy Bech Jensen.

Restauratører, politi og kommune har aftalt at mødes igen for at følge op på situationen.

Avisen har forsøgt at få en kommentar til mødet fra flere af restauratørerne, men de har ingen kommentarer til sagen.

arrow Politiet havde styr på uroligt natteliv
12. marts 2017 kl. 10:28 Opdateret: kl. 10:28
arrow Politiet øger patruljering efter rudeknusninger
03. marts 2017 kl. 12:31 Opdateret: kl. 12:31
arrow Pub har fået knust ruder
02. marts 2017 kl. 14:24 Opdateret: kl. 16:53
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk