20. oktober 2017
Læserarrangement i FrederiksborgCentret med Marianne Due og Per Nielsen. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Læserarrangement i FrederiksborgCentret med Marianne Due og Per Nielsen. Foto: Kim Rasmussen
Foto: RIECK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Offentligt vægttab blev en succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Offentligt vægttab blev en succes
Opdateret 22. marts 2016 kl. 11:41
Hillerød - 21. marts 2016 kl. 05:52
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sjællandske Mediers læsere fik viden om vægttab og et bevis på, hvordan det kan gøres, da kostvejleder og personlig træner Per Nielsen sammen med digital chef Marianne Due holdt foredrag lørdag. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Da kostvejleder, sundhedskonsulent og fysisk træner for Nordsjælland Håndbold Per Nielsen i sin klumme i Frederiksborg Amts Avis efterlyste en deltager, meldte Marianne Due sig. Projektet begyndte februar 2015. Hun vejede på det tidspunkt 93,4 kg og målte 96 centimeter om livet. Omkring et år efter var vægten faldet med 10 kg og livvidden svundet med 13 centimeter.

Lørdag fortalte de to, hvordan det gik til ved Sjællandske Mediers læserarrangement i FrederiksborgCentret i Hillerød.

Sammen havde de lagt en plan. Opgaven var, at Marianne Due skulle tabe 20 kg og skrumpe 16 centimeter om livet. For at nå dertil skulle hun lægge sin kost om. Måltiderne skulle planlægges, ikke bare om morgenen, hvor hun nu kunne spise skyr med mandler og appelsin, og til frokost, hvor frisk hytteost og fisk kom ind i billedet, også mellemmåltider blev tænkt ind med sunde alternativer som frugt og mandler. Ris og pasta blev en sjældenhed til aftensmaden, og flere grøntsager og salater kom til.

Motion kom på skemaet tre gange om ugen. Marianne Due spillede i forvejen old girls-håndbold, og det blev nu suppleret med løbeture, cykling og o-løb, styrketræning i hjemmet og en skridttæller: for hver dag skulle hun gå 10.000 skridt.

Desuden hjalp motions-apps som Runkeeper og Endomondo med at holde hende på sporet, for der kan man følge med hos venner og familie, der også løber.

Offentligt
Undervejs har hele forløbet været offentligt. For Marianne Due, der er 50 år og chef for digitale medier ved Sn.dk, skrev om det i klummer, som blev bragt i Sjællandske Mediers dagblade på Sjælland. Projektet blev endda nævnt i radioen. Hun fik støttende mails fra kolleger, der også kæmpede mod vægten, men også drillerier fra kollegaer i kantinen. Og hun fik mails fra læsere, der roste hendes mod til at stille op.

- En del af min drivkraft har været, at det var offentligt. Jeg havde ikke kun en coach i nakken, men et kæmpe usynligt publikum, siger Marianne Due.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk