28. juli 2017
Flere borgere i Nejede By og omegn er dybt bekymrende over de konsekvenser, det vil få, hvis Tulstrup Sten & Grus får tilladelse til at grave efter grus, sand og ler i en helt ny grusgrav med adressen Nejedevej 22-24  Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Flere borgere i Nejede By og omegn er dybt bekymrende over de konsekvenser, det vil få, hvis Tulstrup Sten & Grus får tilladelse til at grave efter grus, sand og ler i en helt ny grusgrav med adressen Nejedevej 22-24 Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naboer kæmper forgæves mod grusgrav

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naboer kæmper forgæves mod grusgrav
Hillerød - 11. juli 2017 kl. 05:49
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er massiv modstand mod en ny grusgrav ved Nejede. Region Hovedstaden behandler i øjeblikket en ansøgning fra Tulstrup Sten & Grus, som ønsker at grave efter grus, sand og ler i en helt ny grusgrav med adressen Nejedevej 22-24, et stykke vest for den nuværende Tulstruo Grusgrav. Omkring 20 beboere i området har sendt enslydende høringssvar til regionen, hvor de skriver, at de som borgere i Nejede By og omegn er dybt bekymrende over de konsekvenser, en tilladelse vil få. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

For det første har de bekymringer over virksomheden TSG. Bekymringerne er, skriver de, baseret på erfaringer med virksomheden, som driver Tulstrup Grusgrav. Beboerne mener, at TSG overtræder adskillige lovgivninger, deponerer jord og forskellige typer affald i grusgraven, hvilket ikke er tilladt. De mener også, at TSG stadig driver materialebutik i grusgraven, hvilket de ikke har tilladelse til.

Men de er også generelt bekymrede over en ny grusgrav og den belastning for natur, infrastruktur og øvrige aktiviteter i området, det vil medføre.

Beboerne mener også, at vejnettet i området ikke er egnet til den tunge trafik. Især Nejedevej er et problem. Den er både bakket, snoet og meget smal - »udsynet er dårligt og vi frygter alvorlige ulykker«, skriver de.

Beboerne peger også på flere andre ting, som områdets dræning omkring den nye grusgrav, ødelæggelse af naturlandskabet, risiko for forurening af jordbund og grundvand, støjforurening og luftforurening fra grusgraven samt udsigten til stærkt faldende huspriser, hvis grusgraven realiseres.

Cirka 15 andre høringssvar kommer også fra bekymrende beboere i området, som peger på de samme problemer.

Flere er gået så langt som at hyre en advokat i forsøget på at afværge tilladelse fra Region Hovedstaden til at TSG må begynde at grave. Advokat Asger Janfelt fra advokatfirmaet Energi & Miljø, som er hyret af Naturforeningen for Nejede og Omegn, konkluderer i sit høringssvar, at der bør laves en VVM-undersøgelse af grusgraven, fordi den ikke er en selvstændig grusgrav i fht den nuværende, men reelt en udvidelse. I så fald er grusgraven over de 25 hektar, der skal til før man skal lave en vvm-undersøgelse af projektet.

Advokat Morten Mark Østergaard fra Buus Mark Advokatfirma, som er hyret af en af de allernærmeste naboer til grusgraven, Søs og Steen Peck Bundgaard, drager den samme konklusion i sit høringssvar.

Men TSG får formentligt sin tilladelse, lyder det fra Region Hovedstaden. Området blev udlagt til grusgravning for flere årtier siden, og har dermed været en del af regionens Råstofplan meget længe. Og når jorden først er udlagt til råstofgravning, får ejeren tilladelse til at grave, når han beder om det.

Sådan udlægger Jens Lind Gregersen fra Region Hovedstadens miljøafdeling situationen i Nejede.

- Der er ikke indkommet noget, der taler for, at vi ikke skal give en ny tilladelse. Så vi forventer at give en tilladelse, siger han.

Regionens medarbejdere er nu ved at se på, om gravetilladelsen skal justeres i forhold til de høringssvar, der er kommet.

- Vi ser på, om der er vilkår, der skal ændres, eller om der skal nye vilkår ind, siger Jens Lind Gregersen.

For eksempel skal TSG gøre mere for at reducere støv og støj.

- Vi har været i dialog med virksomheden og med Hillerød Kommune. Virksomheden har sendt os en revideret graveplan, hvor de vil asfaltere en del af udkørselsvejen - og gøre tiltag for at få nedbragt eventuelle støvgener, siger Jens Lind Gregersen, som forventer, at Region Hovedstaden vil kunne offentliggøre gravetilladelsen i løbet af sommeren.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk