23. september 2017
Henrik Følbæk Nielsen fandt lampen i gemmerne, da han ville indrette et nyt kontor i hjemmet. Lampen modtog hans far, tømrermester Børge Nielsen, på byens vegne i 1990. Nu forærer sønnen den til Hillerød ByForum. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Henrik Følbæk Nielsen fandt lampen i gemmerne, da han ville indrette et nyt kontor i hjemmet. Lampen modtog hans far, tømrermester Børge Nielsen, på byens vegne i 1990. Nu forærer sønnen den til Hillerød ByForum. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mystisk hæderslampe gives tilbage til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mystisk hæderslampe gives tilbage til byen
Hillerød - 17. marts 2017 kl. 05:54
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 1990 fik flere personer en lampe i anledningen af, at Hillerød blev kåret som årets by. Det er uvist, hvem der stod bag lampegaven, men nu får Hillerød ByForum et eksemplar som symbol på ny udvikling i byen. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

I Frederiksborg Amts Avis' avisarkiv kan man læse, at tusinder mødte op på Torvet for at deltage i kåringen, hvor indenrigsminister Thor Pedersen og borgmester Jens. S. Jensen holdt taler. En bronzeflise blev lagt i Slotsgade, hvor SlotsArkaderne to år efter blev opført, og Jyllands-Posten, der stod bag konkurrencen, overrakte byen 50.000 kroner.

Desuden har flere personer på byens vegne modtaget en lampe med et billede af Frederiksborg Slot, påskriften »Hillerød Årets by 1990« og »Hillerød Kiøbsteds Segl«. Det oplyser Henrik Følbæk Nielsen, der deltager i Hillerød ByForum som bestyrelsesmedlem for de frivillige.

Han var ved at indrette sig et kontor i sit hus, da han opdagede lampen blandt familiens gemmer. Lampen modtog hans far, tømrermester Børge Nielsen, på byens vegne i 1990. Han havde haft den stående på sit skrivebord, men efterhånden var skærmen blevet grim. Nu har Henrik Følbæk Nielsen fået sat en ny skærm på den, og på mandag overrækker han lampen til borgmester Dorte Meldgaard ved åbningen af Hillerød ByForum om aftenen.

- Den behøver jeg ikke at have, det er bedre at give den tilbage til byen. I 1990 blev Hillerød årets by, det er de ambitioner, der er her nu, at der skal være vækst i Hillerød By, at gøre det til et attraktivt sted at handle, at opholde sig, at bo og at afvikle begivenheder. Det er det ByForum er skabt på baggrund af, siger Henrik Følbæk Nielsen, der er tidligere filialdirektør i Sybank og har været med i arbejdet for at få ByForum sat i verden.

Imidlertid er det uklart, hvem der står bag lampen. Henrik Følbæk Nielsen ved det ikke, og lampen er ikke nævnt i Frederiksborg Amts Avis artikler om kåringen. Og hos Jyllands-Posten kender man heller ikke til lamperne.

Jyllands-Postens informationschef Tage Clausen stod for konkurrencen i dens sidste seks år indtil 2006, og han fortæller, at der blev uddelt en vandrepokal, som stod på borgmesterens kontor, men han kender ikke til en lampe.

En anden lampemodtager er John Nielsen, der tidligere Nissan-forhandler i Hillerød, nuværende næstformand i Motorankenævnet og bestyrelsesmedlem af Hillerød Industri- og Håndværkerforening gennem snart 39 år.

Han var med til at lægge flisen i Slotsgade.

Men heller ikke John Nielsen kender til lampens oprindelse. De er nummererede, oplyser han. Hans har nummer 3. Designeren er muligvis en Svend Østergaard fra Hørsholm, hvis navn er trykt bagpå lampen.

Kender nogen læsere til lampernes oprindelse, er man velkommen til at kontakte avisen på hilleroed.red@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk