26. juli 2017
Blandt legatmodtagerne var Museum Nordsjælland, her repræsenteret ved leder for nyere tid Ida Rosenstand Klahn (tv.), og foreningen Hillerød Multipark, her repræsenteret ved næstformand Birgitte Damm (th.). Foto: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Blandt legatmodtagerne var Museum Nordsjælland, her repræsenteret ved leder for nyere tid Ida Rosenstand Klahn (tv.), og foreningen Hillerød Multipark, her repræsenteret ved næstformand Birgitte Damm (th.). Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Legat åbner pose med 2,5 millioner kroner til 60 ansøgere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Legat åbner pose med 2,5 millioner kroner til 60 ansøgere
Hillerød - 20. april 2017 kl. 05:51
Af Tore G. C. Rich
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Onsdag aften på Sophienborgskolen i Hillerød uddelte Grethe Christiansens Legatstiftelse omkring 2,5 millioner kroner fordelt på 60 klubber, foreninger, institutioner og spejderkorps i Hillerød Kommune. De uddelte beløb varierer fra 4.500 kroner til 120.000 kroner.

arrow Læs også: Se alle modtagerne af de 2,5 millioner kroner

De fremmødte, der alle var repræsentanter for de mange legatmodtagere, blev modtaget med musik fra Drabantgarden og siden underholdt af Musikskolen.

Legatstiftelsens formanden Kurt Andersen bød velkommen:

- Fælles for jer alle er, at I brænder for en sag, en idræt, for jeres medmennesker. Med de uddelinger af kontante midler, som vi overbringer til jer her i aften, er det vores målsætning og ønske, at I, og de mennesker I omgås i jeres grupper, bliver i stand til at få opfyldt de ønsker og ambitioner, som I har beskrevet i jeres ansøgninger som motivation for støtte til jeres projekter.

Herefter fortalte formanden om baggrunden for legatet. Grethe Christiansen blev født den 16. oktober 1814 som datter af arbejdsmand ved Slotshaven Christian Jørgensen og hustru Karen Jørgens datter. Hun boede hele sit liv i Hillerød frem til sin død den 18. december 1893. Inden sin død nåede hun at testamentere 11.216 kroner til børneasylet i Frederiksborg Slotssogn. Med denne donation blev bygningen Skolegade 2 opført og indviet i 1896.

Anne Margrethe Christiansen, som var hendes korrekte navn, udviste stor interesse for asylsagen. Hun åbnede sit hjem, løngangsgade nr. 13 for 20 - 40 børn. Slotssognets Asylselskab havde indgået aftale med madam Christensen om at stille to værelser til rådighed for et vederlag af 250 kroner for vinterhalvåret, idet de 150 kroner var personligt vederlag, 50 kroner var til brændsel og 50 kroner gik til husleje. Herudover opfordredes medborgere i Nyhuse til at yde bidrag til asylet.

Grethe Christiansen havde særligt anlæg for havevæsen. Hun bandt og solgte kranse, samtidig med at hun tjente til dagen og vejen ved havearbejde for borgerskabet. I skattevæsenets protokol benævnes hun havepigen Grethe. Hun betalte 2,50 kroner i årlig skat og skønnedes at have en årsindkomst på 250 kroner. Hun var en flittig og nøjsom kvinde, der lagde skilling på skilling til den kapital, hun efterlod ved sin død.

Kapitalen, som de omkring 2,5 millioner kroner kommer fra, blev tilvejebragt ved salg af de ejendomme, som frem til 2012 havde fungeret som børnehaver og med driftsaftale med Hillerød Kommune. Det faldende børnetal betød opsigelse af driftsaftalen og efterfølgende salg af ejendommene.

Forberedelserne til uddelingen har stået på i to år, fortalte legatstiftelsens næstformand, Niels Petersen.

Da ansøgningsfristen sluttede den 10. januar, var der indkommet 112 ansøgninger, der varierede mellem 4.500 kroner og godt 2,5 millioner kroner.

- Det var således en kæmpe stak ansøgninger hele bestyrelsen skulle igennem, og derefter intens drøftelse af hver enkelt ansøgning. Vi lagte også den linje, at hele bestyrelsen skulle være enige om hver enkelt ansøgning, hvis der skulle gives legatmidler. Nogle ansøgninger levede ikke op til kriterierne om at være til børn og unge, ligesom der var erhvervsorienteret virksomhed blandt ansøgningerne. Andre søgte om så store beløb, at de i sig selv kunne have slugt hele eller næsten hele uddelingen, sagde Niels Petersen.

I bestyrelsen satte man følgende overordnede mål: At nå mange børn og unge, at nå bredt ud til mange forskellige typer modtagere og at komme godt rundt i kommunen.

arrow Museum laver 100 år gamle oplevelsesrum
20. april 2017 kl. 07:21 Opdateret: kl. 23:04
arrow 50.000 kroner til gadeidræt
20. april 2017 kl. 07:07 Opdateret: kl. 22:57
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk