24. august 2017
Kim Hendry har meldt sig ind i Nye Borgerlige, og dermed får partiet sit første medlem af Hillerød Byråd. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Kim Hendry har meldt sig ind i Nye Borgerlige, og dermed får partiet sit første medlem af Hillerød Byråd. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kim Hendry melder sig ind i Nye Borgerlige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kim Hendry melder sig ind i Nye Borgerlige
Hillerød - 16. marts 2017 kl. 03:50
Af Camilla Bjørkman Aagaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nye Borgerlige får et medlem i Hillerød Byråd. Løsgængeren Kim Hendry har meldt sig ind i partiet.

- Jeg glæder mig meget til fremover at repræsentere Nye Borgerlige, som jeg ser som det parti, som bedst dækker mine synspunkter og holdninger. Samarbejdet med den lokale partiforening er allerede i gang, så jeg har klare forventninger til genvalg til november, og det er rart igen at have en partiforening i ryggen til at hjælpe med de organisatoriske opgaver blandt andet i forbindelse med den forestående valgkamp. Vi bakker Venstre op i, at vi ønsker et magtskifte, siger Kim Hendry.

Han fortæller, at beslutningen om, hvilket parti han skulle melde sig ind i, har været længe undervejs, og der har været et andet parti mere i spil udover Nye Borgerlige. Kim Hendry vil dog ikke afsløre, hvilket andet parti, han overvejede. Han meldte sig ind i Nye Borgerlige i mandags efter en god dialog med lokalformanden for partiet Morten Bille.

- En vigtig grund til valget af Nye Borgerlige er den økonomiske politik, flygtningepolitikken men også rigtigt meget lokale mærkesager, som for eksempel at Campus i Hillerød ikke skal have hverken 30 eller 50 procents kommunal anvisningsret. Jeg læste et indlæg fra lokalformanden for Nye Borgerlige i Hillerød-kredsen Morten Bille, som netop på vegne af lokalafdelingen skrev om problematikken i avisen, og han kontaktede mig faktisk for at opfodre mig til kun at stemme for 25 procent kommunal anvisningsret. I dialogen blev vi enige om at mødes og tale fremtid og politik, og kaffemødet har siden udviklet sig til medlemskab og frem over repræsentation af Nye Borgerlige i Hillerød Kommunalbestyrelse, fortæller Kim Hendry.

Han fremhæver også skattepolitikken som et område, hvor han er enig med Nye Borgerlige, og han går ind for at forsøge at holde skatten i ro i kommunen.

Morten Bille er naturligvis meget glad for at få et medlem af partiet i byrådet.

- Vi er rigtigt glade for at have Kim med i partiet, og det styrker vores muligheder for et fantastisk kommunalvalg til november. Med Kim godt inde i lokale mærkesager og med erfaring fra det kommunalpolitiske arbejde er vi godt på vej til at få opfyldt vores målsætning om afgørende indflydelse og gerne med tre-fire mandater til november, siger Morten Bille, som anerkender, at tre-fire mandater er meget ambitiøst for et nyt parti, som ikke tidligere har stillet op til kommunalvalget.

- Vi er ambitiøse, også på Hillerøds vegne. Nye Borgerlige fik på relativt kort tid samlet 20.000 underskrifter, så vi kunne stille op til Folketinget, og partiet har relativt hurtigt fået stor succes. I Hillerød-kredsen, som dækker kommunerne Gribskov og Hillerød, er vi allerede små hundrede medlemmer, og hver dag kommer nye medlemmer til. Medlemmer, som ønsker en borgerlig politik med en stærk værdipolitik. Vi har en situation, hvor De Konservative valgte at bryde et samarbejde med den borgerlige blok, da de konstituerede sig med de røde partier ved de foregående valg. Der vil være K-vælgere, der vil huske det, og det vil vi drage nytte af, da Nye Borgerlige er et parti som står ved deres ord, også på og efter valgnatten, siger Morten Bille.

Partiet holder sit opstillingsmøde 23. april.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk