Når 16 medarbejdere forlader Grønnevang Skole, svarer det til over 10 procent af det samlede antal medarbejdere, som ligger på omkring 150. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Når 16 medarbejdere forlader Grønnevang Skole, svarer det til over 10 procent af det samlede antal medarbejdere, som ligger på omkring 150. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grønnevang Skole afskediger 16 medarbejdere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grønnevang Skole afskediger 16 medarbejdere
Hillerød - 18. marts 2017 kl. 05:53
Af Ann-Sophie Meyer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På grund af et dalende elevtal i modtagerklasserne er Grønnevang Skole nødsaget til at sige farvel til lidt over 10 procent af skolens medarbejdere. Det bekræfter distriktsskoleleder Anja Athar over for Frederiksborg Amts Avis.

- På Grønnevang Skole har vi haft alle modtageklasser. Det vil sige, at når der kommer tosprogede til kommunen, så er de allesammen startet på Grønnevang Skole. Der har været en ret markant nedgang i tilstrømningen af tosprogede, og det er hovedårsagen, siger Anja Athar og fortsætter:

- Samtidig er der ved at blive lavet en omorganisering på skoleområdet som betyder, at tosprogede fremadrettet kun skal gå i basisklasserne på Grønnevang Skole tre dage om ugen, og så går de på deres distriktsskole de resterende to dage om ugen. Det betyder, at de fra start af får en tilknytning til det område, de bor i, siger hun.

Distriktsskolelederen afviser samtidig, at afskedigelserne har relation til de økonomiske udfordringer, som skolen kæmper med i øjeblikket.

Både pædagoger og lærere bliver ramt. Det pædagogiske personale har allerede fået besked, mens lærerne får besked den 31. maj, når frivillige forflyttelser, ufrivillige forflyttelser og varslinger har fundet sted.

- Det er jeg selvfølgelig rigtig ked af. Men jeg oplever, at personalegruppen er rigtig gode til at samarbejde om løsninger, og de opfører sig meget professionelt, selvom det er en svær situation, siger Anja Athar.

Men selvom der ikke længere er plads til de 16 medarbejdere på Grønnevang Skole, understreger distriktsskolelederen, at skolen gør alt hvad den kan for at forflytte og omplacere så mange af de 16 medarbejdere som muligt.

Hos skolebestyrelsen er man ikke bekymret for, at kvaliteten af undervisningen forringes, selvom 16 medarbejdere forlader skolen. Det oplyser formanden for skolebestyrelsen, Claus Ellemose Sørensen.

- Nej, for nedgangen skyldes, at der er færre børn til modtageklasserne, så fremadrettet vil der være det samme antal voksne pr. barn, siger formanden for skolebestyrelsen.

Men selvom Claus Ellemose Sørensen ikke er bange for, at undervisningskvaliteten daler, synes han, at det er trist, at skolen skal sige farvel til 16 medarbejdere.

- Det er jo altid træls, når der er nogen, der skal rykkes, eller når der er nogen, man helt må sige farvel til. Det er jeg selvfølgelig ked af. Men man må jo bare tage til efterretning, at der er blevet besluttet en anden organisering, og det er jo noget, byrådet og Børne- og Familieudvalget har besluttet, at sådan skal det være.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk