28. juli 2017
Vagthundene holder til bag indhegningen på Møllebrogrunden ved siden af Herredsvejen. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Vagthundene holder til bag indhegningen på Møllebrogrunden ved siden af Herredsvejen. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gøende vagthunde generer nabolag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gøende vagthunde generer nabolag
Hillerød - 11. juli 2017 kl. 07:31
Af Ann-Sophie Meyer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er svært at sove om natten, hvis man bor på Løngangsgade. For på Møllebrogrunden på den anden side af Herredsvejen står en indhegning fyldt med biler, som bliver bevogtet af en flok vagthunde, der nogle gange gør højlydt om aftenen og om natten. Det oplyser Charlotte Jappe, der bor på Løngangsgade.

Hun fortæller, at problemet har stået på siden sommeren 2015, og at hende og flere andre beboere er godt trætte af de gøende vagthunde. Charlotte Jappe oplyser, at hun har kontaktet vagtselskabet over 40 gange de seneste tre år, men at intet bliver gjort.

- Det begynder, når vi går mod aftentimerne, og så er det hele natten. Det er super frustrerende, og man er ved at blive sindssyg af konstant at høre på dem. Vi kan ikke sove med åbne vinduer, og vi kan ikke sidde ude i haven, siger Charlotte Jappe.

Charlotte Jappe og hendes mand er ikke de eneste, der føler sig generet af vagthundene. Det fremgår af et facebook-opslag i gruppen »Hillerød skal være en hyggelig by«. Her skriver flere beboere fra området, at de føler sig generet af støjen, og en kvinde skriver, at hundene virker aggressive, når man går på stien på den anden side af Herredsvejen, og den observation har Charlotte Jappe også gjort sig.

- Vagthundene er meget aggressive, og jeg ved, at der er et par stykker af mine naboer, som ikke bryder sig om hunde, og de føler det decideret truende, at de står og gør. Folk er nogle gange kommet løbende forbi nede på stien. Jeg går heller ikke selv den vej, når jeg går med vores hund, for jeg synes ikke, det er rart, at de står og gør på den måde, siger Charlotte Jappe.

Det er FDM der ejer de biler, der står bag indhegningen, og det er vagtselskabet Dansk Alarm- og Hundetjeneste, der ejer hundene. Charlotte Jappe fortæller, at hun ikke har tal på, hvor mange gange hende og hendes mand har været i kontakt med FDM, vagtselskabet og politiet i de snart tre år, vagthundene har forstyrret deres nattesøvn.

- Jeg mener, at vagtselskabet og FDM bør tage ansvar og følge op på problemet, men der sker ikke noget, siger en frustreret Charlotte Jappe.

FDM er kede af at høre, at der er beboere i området, der føler sig generet af de vagthunde, der holder vagt ved deres biler. Det oplyser Brian Uldal, der er driftsleder for FDM test og bilsyn.

- Vi er død kede af det her, og det går os vildt meget på, for vi vil ikke være til gene for andre, siger han.

Brian Uldal oplyser, at FDM sammenlagt har modtaget tre klager vedrørende vagthundene i 2016 og 2017. To af klagerne modtog virksomheden sidste år, mens den sidste er fra i år.

- Vi har fået en henvendelse for nylig, og hende der henvendte sig fik det direkte nummer til vagten, som har hundene. Så kan hun ringe, når det står på, og så kan vagten køre ud og se, hvad det er, der foregår derude. Han forstår ikke, hvorfor de gør, siger Brian Uldal, hvorpå han tilføjer, at der er lys forude, da FDM har fundet en ny grund, hvor bilerne skal stå.

- Der er lys forude, for vi flytter snart fra grunden. Vi har lejet en grund ved siden af vores grund på Lokesvej, og vi regner med, at vi flytter bilerne løbene omkring august eller september måned, siger driftslederen.

Men indtil da er vagthundene nødt til at blive stående, da videoovervågning ikke er en mulighed.

- Vi har været plaget af rigtig meget hærværk dernede, og det er årsagen til, at vagthundene er blevet sat ind, for vi har ikke mulighed for at sætte videoovervågning op, fordi vi ikke har adgang til strøm dernede, siger Brian Uldal.

Frederiksborg Amts Avis har været i kontakt med direktøren for vagtselskabet Dansk Alarm- og Hundetjeneste, men han har ikke ønsket at udtale sig til citat.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk