26. maj 2017
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gigantisk graveprojekt i Hillerød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gigantisk graveprojekt i Hillerød
Hillerød - 19. maj 2017 kl. 06:26
Af Janne Mulvad
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ni kæmpestore gravemaskiner er kommet på arbejde i Hillerød. I løbet af det kommende halvår skal de grave et 3,8 kilometer langt hul til i alt 36,2 kilometer forsyningsledninger, som skal fragte alt spildevandet fra Hillerød ud til det nye renseanlæg. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Det bliver Danmarks eneste, fuldstændigt overdækkede renseanlæg. Hillerød er jo vokset op om det gamle renseanlæg, og det kommer også til at ske i fremtiden. Men forskellen er, at der ingen gener bliver ved det nye renseanlæg, siger Peter Underlin, forsyningschef hos Hillerød Forsyning.

Men inden alt det kan realiseres, skal vandet kunne ledes ud til det nye renseanlæg. Hillerøds kloaksystem er bygget op, så spildevandet ledes ud til renseanlægget på Kirsebær Allé, og her skal vandet hentes.

Her kommer de store gravemaskiner ind i billedet.

- Det er et ganske voldsomt projekt, siger Peter Underlin.

Det hårde arbejde tager entreprenørvirksomheden Hoffmann sig af. Til opgaven har de indkaldt 20-30 mand samt seks gravemaskiner på 25-30 tons og tre gravemaskiner på 50 tons. Gravearbejdet begyndte den 20. april, og i begyndelsen af denne uge kunne man se to af gravemaskinerne i aktion ved Roskildevej, hvor Peder Oxes vej ender i rundkørslen på Roskildevej.

Her har maskinerne allerede gravet det første stykke af et ti meter bredt bælte, hvor muldjorden fjernes, og derfra skal der graves ned i de 6-7 meters dybde, hvor ledningerne skal ligge. Muldjorden placeres sirligt i en stor mile i siden af bæltet, så jorden kan beskyttes og lægges tilbage igen, når ledningerne er på plads, oplyser projektleder Sune Seerup og materielchef Morten Høberg fra Hoffmann til Frederiksborg Amts Avis.

I første omgang graves der hele vejen fra Herredsvejen langs Roskildevej, hvor ledningen først vil løbe på Møllebrogrunden, og videre langs Roskildevej. Ved Mælkevejen, hvor der ligger en del bygninger, snævres bæltet ind. På den anden side af bygningerne bliver der igen bedre plads, og ledningen fortsætter så langs det fredede vådområde forbi Novo Nordisks kursusejendom og videre over Roskildevej til det nye renseanlæg.

Efter sommerferien begynder arbejdet med at grave den anden vej fra pumpestationen på hjørnet af Herredsvejen og Roskildevej og videre op til det gamle renseanlæg på Kirsebær Allé. Her bliver ledningerne lagt ned under de offentlige veje.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk