22. oktober 2017
Tue Tortzen tog det første spadestik til den nye cykelsti på Frederiksværksgade. Foto: Camilla Fræhr Hansen
gallery icon

Se billedserie

Tue Tortzen tog det første spadestik til den nye cykelsti på Frederiksværksgade. Foto: Camilla Fræhr Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første spadestik til ny cykelsti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første spadestik til ny cykelsti
Hillerød - 10. oktober 2017 kl. 05:50
Af Camilla Fræhr Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Snart kan flere cyklister ånde lettet op, når de skal ud og træde i pedalerne, for omkring juletid vil en ny og mere sikker cykelsti stå klar til brug.

I går blev det første spadestik taget til den nye cykelsti på Frederiksværksgade.

Det var formanden for Miljø- og teknikudvalget Tue Tortzen (Fælleslisten), som fik æren af det første spadestik.

- Det er noget, vi har ønsket os længe; at få den her sikre skolevej til Ålholmskolen, men det er også en forbindelse ud til Ullerød Syd og Ullerød Nord, som skal sikre, at de mange nye indbyggere også får en mulighed for at cykle ind til byen. Det vil vi jo gerne have, for der er ikke plads til alle bilerne i bymidten, siger Tue Tortzen indledningsvis i sin tale.

Det første spadestik blev taget mandag eftermiddag tæt ved tunnelen, som fører over til Ålholmskolen.

Den nye cykelsti på Frederiksværksgade strækker sig fra Ullerød Brugs og går langs begge vejsider ned mod Tulstrupvej. Den skal blandt andet være med til at skærpe trafiksikkerheden for de bløde trafikanter, og særligt for de skolebørn, som dagligt benytter sig af cykelstien til og fra skole.

- Man skal kunne cykle sikkert alle steder i vores kommune. Der skal være ruter, så man kan komme alle steder hen i vores kommune, siger Tue Tortzen afslutningsvis i sin tale.

Den nye cykelsti forventes at være færdig til jul. Indtil da vil strækningen på Frederiksværksgade mellem Ullerød Brugs og Tulstrupvej skiftevis være ensrettet, mens cykelstierne færdiggøres.

Bilister, som kommer kørende i vestlig retning mod Ullerødbyen, bør i den kommende tid enten køre fra ved Selskovvej eller Ullerødvej. Så snart cykelstien er færdig i den ene side, vil ensretningen skifte, så man i stedet bør køre på via Ullerødvej eller Selskovvej.

Dog er der taget højde for cyklister, uanset hvilken retning man kommer fra. Der er således gjort plads til, at cyklister kan passere uforstyrret i begge retninger, mens vejarbejdet står på.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk