27. april 2017
Anders Drachmann blev i januar opstillet som nummer 20 på K?s liste, men valgte senere samme måned at trække kandidaturet på grund af travlhed på jobbet. Men i denne måned besluttede han igen at stille og - og fik lov. Afgørende for beslutningen var opbakningen fra partnerne i advokatfirmaet Drachmann Advokater. Foto: Helsingør Kommune
gallery icon

Se billedserie

Anders Drachmann blev i januar opstillet som nummer 20 på K?s liste, men valgte senere samme måned at trække kandidaturet på grund af travlhed på jobbet. Men i denne måned besluttede han igen at stille og - og fik lov. Afgørende for beslutningen var opbakningen fra partnerne i advokatfirmaet Drachmann Advokater. Foto: Helsingør Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan blev K-profil fjernet fra liste efter interview

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan blev K-profil fjernet fra liste efter interview
Helsingør - 21. april 2017 kl. 12:25
Af Andreas Norrie
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kandidatudvalg hos Konservative mener, at Anders Drachmann brød aftale om offentliggørelse af kandidatur, skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Drachmann forlader K - nu stifter han nyt parti

Da Frederiksborg Amts Avis kom på gaden onsdag morgen med nyheden om, at byråds- og økonomiudvalgsmedlem Anders Drachmann alligevel havde valgt at genopstille til Byrådet for Det Konservative Folkeparti, og havde aftalt det med kreds- og vælgerforeningen, så fik det uventede konsekvenser for både Anders Drachmann og Konservative.

For allerede i løbet af dagen besluttede partiets tre mand store kandidatudvalg, som består af vælgerforeningsformand Jesper Haase, bestyrelsesmedlem Arne Kaae og storkredsformand Jesper Roulund, at fjerne den kendte advokat fra opstillingslisten. Det betyder samtidig også et farvel til et af partiets stemmeslugere ved sidste valg, der fik 469 personlige stemmer. Et valg, der hos K kun blev slået af borgmester Benedikte Kiær og eksborgmester Per Tærsbøl.

Ifølge Jesper Haase, så var årsagen til den drastiske beslutning, der fandt sted få uger efter, at Drachmann havde fået grønt lys til at genopstille, at Drachmann havde brudt en aftale om, at han - og tre andre nye kandidater - først måtte udtale sig om deres opstilling torsdag morgen, hvor nyheden skulle lanceres i en større artikel i Helsingør Dagblad, som var blevet lovet historien »solo«.

- Jeg blev meget overrasket, da jeg kunne læse historien, og skrev en mail til Anders Drachmann, hvor jeg skrev, at jeg personligt var meget skuffet over hans opførsel, siger Jesper Haase, der fortæller, at han derefter kontaktede de to andre medlemmer i valgudvalget.

- Deres besked var klar, det var så illoyalt, at vi ikke kunne genopstille ham. Der har jo også været andre sager med ham i den forbindelse, og derfor valgte jeg at følge flertallet i udvalget, siger Jesper Haase.

Han mener også, at en undskyldning fra Anders Drachmanns side måske kunne have ført til en anden udgang på sagen.

- Jeg tager det stille og roligt

Sagens nye drejning overrasker, men chokerer ikke Anders Drachmann, som fortsætter arbejdet i Byrådet og som medlem af Økonomiudvalget, og heller ikke er blevet smidt ud af Konservative eller byrådsgruppen.

- Jeg tager det stille og roligt, det er der ikke noget at gøre ved. Det er nok et tegn på, at man i vælgerforeningens ledelse har svært ved at acceptere min måde at være politiker på, siger Anders Drachmann, der i byrådsperioden i en række sager har haft andre vurderinger end borgmester Benedikte Kiær, og har stemt imod partilinjen.

I forhold til beskyldningen om aftalebrud, så tager han det også roligt.

- Jeg vidste nu ikke, at I kunne nå at få historien med allerede dagen efter, da jeg blev interviewet, men jeg regnende nu også med, at I (Frederiksborg Amts Avis)var blevet orienteret af vælgerforeningen, siger han.

- Men det var nu heller ikke noget jeg tog så tungt, da jeg kunne se, at andre af de nye kandidater havde offentliggjort, at de stillede op offentligt.

Den uventede sletning fra opstillingslisten betyder ikke nogen ændringer for Drachmanns politiske arbejde.

- Jeg passer mit byrådsarbejde, og er fortsat medlem af Konservative, og har ikke planer om at skifte parti midt i det hele, siger han.

Andre aftalebrud?
Ganske rigtigt var Anders Drachmann ikke den eneste nyopstillede kandidat, som - bevidst eller ubevidst - brød aftalen om ikke at sige noget før torsdag.

Således blev der i Helsingør Dagblad tirsdag - en dag før historien i Frederiksborg Amts Avis - trykt et læserbrev af en Sara Gellin, som var én af foreløbig tre ikke offentliggjorte kandidater.

I læserbrevet, som handlede om kunst- og kulturpolitiet, fremgik det nemlig, at hun var opstillet som kandidat kommunalvalget.

En helt anden sag
Denne sag er dog ikke sammenlignelig med Drachmann.

- Der er tale om en kvinde, som ikke er kendt i offentligheden og ikke er politisk erfaren, som er kommet til at sende et helt almindeligt læserbrev et par dage for tidligt. Det synes jeg ikke har noget som helst med sagen at gøre, siger Jesper Haase.

Byrådsmedlemmer var overraskede

Nyheden om Drachmanns uventede exit fra opstillingslisten var - ifølge avisens oplysninger - også en af de store samtaleemner, da Byrådets medlemmer hele torsdagen var samlet til et strategiseminar på Comwell Borupgaard.

Særligt stor var overraskelsen blandt medlemmerne af den konservative byrådsgruppe, som kunne læse om farvellet til Drachmann på listen i en artikel i Helsingør Dagblad torsdag morgen.

Efter afslutningen på strategiseminaret sent torsdag eftermiddag blev der afholdt et gruppemøde i den konservative byrådsgruppe, hvor sagen også blev diskuteret.

arrow K-kaos: Stemmesluger fjernet fra opstillingsliste
20. april 2017 kl. 10:04 Opdateret: kl. 10:06
arrow Kendt advokat stiller alligevel op igen for K
20. april 2017 kl. 03:45 Opdateret: kl. 14:46
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk