26. maj 2017
Hver søndag aften efter lukketid i Helsingør Svømmehal er der svømning kun for kvinder - sådan vil det også være i fremtiden.
Hver søndag aften efter lukketid i Helsingør Svømmehal er der svømning kun for kvinder - sådan vil det også være i fremtiden.
Foto: Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvindesvømning fortsætter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvindesvømning fortsætter
Helsingør - 18. maj 2017 kl. 04:40
Af Victor Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Seks stemmer for og to imod. Det var resultatet, da Sundheds, Idræts og Fritidsudvalget mandag eftermiddag satte sig sammen for at tage stilling til, om den såkaldte Kvinde-
Svøm-ordning skulle have fortsat økonomisk støtte for at kunne fortsætte i yderligere to år. KvindeSvøm er et ugentlig hold i Helsingør Svømmeklub kun for kvinder, der oprindeligt blev startet som et to-årigt forsøg efter ønske fra en gruppe indvandrerkvinder. I dag er langt hovedparten af deltagerne på holdet da også af arabisk og tyrkisk afstamning.

Netop det faktum har givet anledning til modvilje mod projektet fra blandt andet Dansk Folkepartis Ib Kirkegaard, der til Helsingør Dagblad har udtalt, at han »ikke mener, at KvindeSvøm fremmer integration, men derimod giver kvinderne et fejlagtigt syn på, hvordan tingene fungerer i Danmark.«

Penge godt givet ud

Mandag skulle Sundheds, Idræts og Fritidsudvalget så tage stilling til, om man skulle fortsætte med at yde et tilskud på 17.000 kroner om året til KvindeSvøm i yderligere to år. Her blev det ikke overraskende til et nej fra Ib Kirkegaard, ligesom at Mette Lene Jensen fra Venstre stemte imod. Ja-stemmer fra det øvrige udvalg fik dog punktet vedtaget, og det glæder udvalgsformand, Jens Bertram, K.

- Jeg anerkender den debat om integration, som har kørt i forhold til KvindeSvøm, men jeg synes, at sundheden er det afgørende for de her kvinder. Det er et relativt beskedent beløb, der er tale om, som jeg synes er rigtigt godt givet ud, siger Jens Bertram.

Han bemærker også, at skulle kvindeholdet lukke nu, så ville de 52 kvinder, skulle de ønske at fortsætte på et andet hold, ikke have mulighed for det, da de øvrige hold i Helsingør Svømmeklub i øjeblikket er fyldt op.

Efter lukketid

I foråret 2017 har 52 kvinder gået på KvindeSvøm-holdet, der afholdes hver søndag aften efter hallens lukketid. Det er ca. 30 flere end i holdets første sæson, og den store tilslutning har betydet, at der nu er oprettet en venteliste til at komme på holdet. Kvinderne betaler alle et nedsat kontingent for at gå på holdet, hvilket betyder, at de 17.000 kroner, samt 17.000 i tilskud fra Integrationsrådet primært går til at dække hallens udgifter til den forlængede åbningstid.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk