17. oktober 2017
Der hang færre jakker uden for klasselokalet ved skoledagens begyndelse i 2016 end året før. Foto: Lars Skov
Der hang færre jakker uden for klasselokalet ved skoledagens begyndelse i 2016 end året før. Foto: Lars Skov
Foto: Lars Skov/Fotograf Lars Skov
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helsingørs skoleelever pjækker mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helsingørs skoleelever pjækker mere
Helsingør - 13. oktober 2017 kl. 05:55
Af Victor Viemose
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Andelen af børn, der pjækker fra skole i Helsingør er steget fra 2015 til 2016, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Der bliver fyret flere falske host af blandt Helsingør skoleelever, når vækkeuret ringer om morgenen. Det viser en ny opgørelse, som Center for Dagtilbud og Skoler har lavet. Fra en fraværsprocent på 6,1 procent i skoleåret 2014/2015 var man i det efterfølgende skoleår oppe på 6,8 procent. Samtidig er det ulovlige fravær, populært sagt pjækkeri, steget fra 1,5 til 1,8 procent. Optællingen sker i forbindelse med Helsingør Kommunes kriminalitetsforbyggende arbejde, hvor man sidste år besluttede at måle indsatsen ud fra seks forskellige mål, herunder fravær.

Forældrenes ansvar

Det var Børne- og Uddannelsesudvalget, der besluttede at opstille målene, hvoraf det ene går på, at fraværet skal falde. Derfor ærger det også udvalgsformand Christian Holm Donatzky (R) at se det gå den modsatte vej.

- Det er en uheldig udvikling, som vi selvfølgelig gerne så var anderledes. Ansvaret ligger i høj grad hos forældrene, men skolerne må selvfølgelig også tage en snak med dem og tydeliggøre vigtigheden af, at deres barn møder op, siger Christian Holm Donatzky.

Han mener dog ikke, at man politisk bør gribe til handling lige med det samme.

- Det er ikke noget, der akut kalder på handling rent politisk. Jeg ved, at skolerne har stort fokus på det ude omkring, og jeg stoler trygt på at de kan løse opgaven, siger Christian Holm Donatzky.

Blandt andet har flere skoler i Helsingør Kommune indført en sms-ordning, hvor forældrene får besked, hvis deres barn ikke er mødt op.

Færre unge kriminelle

Blandt de øvrige seks mål i den kriminalitetsforebyggende indsats er der både fremgang og tilbagegang at spore fra 2015 til 2016. Generelt er ungdomskriminalitet faldende blandt de 10-17-årige, hvilket glæder udvalgsformanden.

- Det ikke kun på kort sigt, men altså helt tilbage til 2008, at vi kan se, at kriminaliteten blandt de unge har været faldende. Det er et udtryk for at vores indsats på området virker, hvilket selvfølgelig er meget glædeligt, siger Christian Holm Donatzky.

Af statistikken fremgår det også, at en smule færre i ordinær uddannelse. De øvrige kriterier handler blandt andet om, hvor meget de unge ryger og drikker, deres uddannelsesparathed og hvor aktive de er i fritiden. Da man har ændret målemetoden for de kriterier har man ikke kunne sige noget definitivt om udviklingen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk