23. september 2017
Havreholm Slots nye direktør Lars Andresen, tv., og køkkenchef  Jesper Foldbjerg kommer begge fra Toruplund Konferencecenter.
Havreholm Slots nye direktør Lars Andresen, tv., og køkkenchef Jesper Foldbjerg kommer begge fra Toruplund Konferencecenter.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havreholm Slot skal ud af sin tornerosesøvn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havreholm Slot skal ud af sin tornerosesøvn
Helsingør - 19. maj 2017 kl. 04:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var engang, hvor man lærte takt og tone på Havreholm Slot hos Inge Correll. Siden da er der løbet meget vand gennem Gurre å i haven foran slottet. Fra 2009 til i dag har ejeren, Lau Lauritsen, sammen med den afgående direktør, Charlotte Høyer, bygget om, moderniseret og tilført nye kvaliteter til stedet for et større millionbeløb. Det har i ubemærkethed tilført Havreholm Slot helt nye muligheder for at holde den helt personlige fest eller det perfekte kursus for virksomheder.

For den nye direktør, Lars Andresen, der overtager nøglerne til Havreholm Slot den 1. juni 2017, viste Havreholm Slot sig at være lidt af en tornerosehistorie for slotte, da han hørte om stedet for et halv år siden. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Uudnyttet potentiale
- Der er stadig så meget uudnyttet potentiale i stedet, som bare ligger og venter på at blive vækket til live med den rigtige plan, siger Lars Andresen, der fremhæver to nye fest- og konferencelokaler, en klatrepark i træerne, en istandsat kuskebolig med eksklusive boliger og en disc golf bane, som noget, der giver nye muligheder for gæsterne på Havreholm Slot.

- Havreholm Slot har en fantastisk beliggenhed ved fredet park, skov, eng og sø kun 35 min kørsel fra København og 5 min til Hornbæk. Lau Lauritsen har investeret i renovering og helt nye rammer inde og ude, så stedet nu kan tilbyde vidt forskellige oplevelser, andre kun kan drømme om, fortæller Lars Andresen.

Men han mener også, at tiden er inde til, at man bevæger sig væk fra sin bornerte fortid og ind i en mere dynamisk nutid, selvom der har været vækst i omsætningen fra 2009 til i dag.

Unikke muligheder
- De nye lokaler giver os mulighed for at tilbyde alt fra romantiske fester i slottet til rustikke oplevelser i den ombyggede lade. Vi har stadig den romantiske Paradissal med de berømte Edens have malerier. Pavillonen har plads til 120 mennesker og udsigt ud over haven. Den nye Havesal, der stod færdig i 2016 hylder den danske designtradition. Læg dertil den nye Skovlade, som er ved at blive sat i stand, som har et enkelt og rustikt udtryk, hvor der kan holdes fester eller foredrag tæt på naturen. På den måde får alle noget at vælge imellem, og derfor bliver den røde tråd i Havreholm Slot også fremover, at stedet er for alle, fortæller Lars Andresen.

Temaaftener
Den vigtige funktion som køkkenchef står Lars Andresens mangeårige samarbejdspartner, Jesper Foldbjerg, for. Han skal være med til at føre den nye plan for Havreholm Slot ud i livet med egne dyrkede grøntsager og krydderurter, årstidens råvarer og vil så vidt muligt bruge lokale leverandører af fisk og vildt. I fremtiden bliver det også Jesper Foldbjerg, der vil stå for temaaftenener på Havreholm Slot, som alt efter sæsonen kan være den store grill-aften, skalddyrs-aften eller vildt-aften.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk