22. september 2017
Ejendommen Fiolgade 13 er netop solgt for 70 millioner kroner. Foto: Andreas Norrie
Ejendommen Fiolgade 13 er netop solgt for 70 millioner kroner. Foto: Andreas Norrie
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gammelt hospital solgt for 70 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gammelt hospital solgt for 70 millioner kroner
Helsingør - 20. august 2017 kl. 15:22
Af Victor Viemose
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Firmaet Seguro, som købte det gamle Øresundshospital af Helsingør Kommune for otte millioner kroner, har solgt de nu attraktive boliger videre for 70 millioner.

Siden, at Øresundshospitalet i Fiolgade lukkede i 1974 efter at have fungeret som byens hospital i næsten 200 år, har planerne for den fredede bygning været mange. Inden for de sidste 10 år har lokalerne blandt andet været udlejet til miljøkontrol-virksomheden Milana, og da de flyttede ud, blev det diskuteret om Teknisk Forvaltning i Helsingør Kommune skulle flytte ind. Det endte dog med et salg i 2012 til den private virksomhed Seguro Management med Eskil Peter Lund i spidsen for otte millioner kroner. Seguro har siden omdannet Fiolgade 13 til moderne og attraktive senior-venlige lejligheder til udlejning, og de kan nu indkassere en ganske stor fortjeneste. Seguro Management har nemlig solgt Fiolgade 13 videre til fonden Core Property for 70 millioner kroner. Det oplyser Home Erhverv Nordsjælland.

Årsagen til den høje købssum skal formentlig findes i den store efterspørgsel på boligerne. Ved åbningen af Fiolgade 13 i sommer stod således mere end 400 personer på venteliste til de 28 lejligheder, hvorfra der fra de øverste er udkig til Kronborg og Sverige. Ejendommen er på i alt 2700 kvadratmeter og har tre etager og fem opgange. Lejlighederne koster fra 8000 kroner til 14.500 kroner i månedlig husleje.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk