27. april 2017
Den Internationale Højskole skal huse den syriske blogger.
Den Internationale Højskole skal huse den syriske blogger.
Foto: Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Første kunstner under fribyordningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Første kunstner under fribyordningen
Opdateret 27. januar 2017 kl. 09:12
Helsingør - 27. januar 2017 kl. 07:47
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Amani Lazar, en 42-årig syrisk kvinde - og aktiv oversætter og blogger - er nu nået frem til Helsingør, hvor hun de næste to år skal bo på Den Internationale Højskole, IPC. Her vil hun bl.a. kunne arbejde fokuseret med sine oversættelses- og andre skriveopgaver, deltage i samarbejder i kulturlivet og indgå i fællesskaber lokalt i Helsingør Kommune og med andre fribykommuner.

Amani Lazar kommer fra Homs i Syrien, hvor hun har boet hele sit liv. P.g.a. krigen har hun været nødt til at flytte uden for Homs. Amani Lazar arbejder primært med oversættelser af amerikansk og anden engelsksproget litteratur til arabisk. Hun har bl.a. oversat værker af så forskellige forfattere som Joyce Carol Oates, Charles Bukowski, Jojo Moyes, Knut Hamsun m.fl.

Amani Lazar skriver også selv - har blandt andet skrevet tekster om at være kvinde under krigen i Syrien, under en konflikt med konstant usikkerhed. Et liv, hvor det samtidig er nødvendigt at forholde sig til en virkelighed, hvor ytringsfriheden er truet.

Helsingørs første fribykunstner er inviteret af Helsingør Kommune i et samarbejde med Den Internationale Højskole og ICORN - The International Cities of Refuge Network, som er den uafhængige organisation af byer og regioner verden over, der forsøger at støtte ytringsfriheden ved at huse forfulgte forfattere og andre kunstnere i en periode på to år.

ICORN står for fribyordningen, som Folketinget vedtog i 2009. ICORN godkender kandidater til ordningen og lokale styregrupper vælger derfra den kandidat, man ønsker at invitere. Der har indtil nu været fribykunstnere på Frederiksberg, på Fanø, i Aarhus, Odense, København. P.t. er Aarhus, København - og nu også Helsingør - fribyer i Danmark. På den anden side af Øresund er blandt andet Malmö og Helsingborg med i fribyordningen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk