17. oktober 2017
Kronborg Knights ønsker at få en plads på det kommende stadion på Gl. Hellebækvej, men et endeligt ja trækker ud blandt andet grundet udfordringer med banestriber. Foto: Flemming Patulski
Kronborg Knights ønsker at få en plads på det kommende stadion på Gl. Hellebækvej, men et endeligt ja trækker ud blandt andet grundet udfordringer med banestriber. Foto: Flemming Patulski
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DIF støtter amerikansk fodbold på nyt stadion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DIF støtter amerikansk fodbold på nyt stadion
Helsingør - 09. oktober 2017 kl. 10:07
Af Victor Viemose
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dansk Idrætsforbund vil yde deres hjælp til, at det kommende Helsingør Stadion bliver egnet til amerikansk fodbold. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Da byrådet i april sagde god for, at banen på det kommende Helsingør Stadion på Gl. Hellebækvej kunne udvides til 72 x 111 meter, så det lyst ud for Kronborg Knights og deres ønske om at kunne spille amerikansk fodbold på banen. Man er dog ikke i mål endnu, da banemål ikke er det eneste formalia, der skal være på plads. For at banen skal kunne bruges til både fodbold og amerikansk fodbold kræver det en løsning for en midlertidig opstribning. Derfor har Dansk Amerikansk Fodbold Forbund, DAFF, og Helsingør Kommune for nylig valgte at tage Dansk Idrætsforbund med på råd.

Ville klæde Helsingør

Fra DIF lyder meldingen, at man støtter amerikansk fodbold på Helsingør Stadion og vil hjælpe med at få det til at ske. Konkret vil DIF's nystartede InnovationsLab stå for at få finde en løsning.

På et møde i næste uge skal Sundheds, Idræts og Fritidsudvalget tage stilling til, om de vil indgå i et samarbejde med DIF.

Hos Kronborg Knights glæder det formand Lars Fløe Olsen, at Dansk Idrætsforbund bakker op om klubbens projekt.

- Vi anerkender, at der er udfordringer i at have flere sportsgrene på samme stadion, men vi ser frem til forhåbentlig snart at finde en løsning i fællesskab. Vi mener, at det ville klæde Helsingør at kunne tilbyde et mangefacetteret udbud af sportsgrene på det nye stadion, og vi er glade for, at DIF bakker op om det, siger Lars Fløe-Olsen.

Skal være nemt og sikkert

Siger udvalget ja til samarbejdet, så starter et arbejde for DIF med at undersøge markedet og afstemme krav mellem klubber og kommune. Det fortæller Anne Mette Trier, der er konsulent i DIF's InnovationsLab.

Blandt skal der være sikkerhed for, at de midlertidige striber nemt kan vaskes væk til når FC Helsingør spiller kampe i Superligaen eller 1. Division. Ifølge Dansk Boldspils Unions regler må der nemlig kun være ét sæt striber på banen.

- Det er klart, at man som fodboldklub gerne vil have sikkerhed for, at striber fra andre sportsgrene er væk på kampdage, så opgaven for os bliver at finde en løsning, der er nem, hurtig, træfsikker og samtidig ikke for omkostningstung. Det kan umiddelbart lyde lavteknologisk med midlertidige striber, men det er ikke helt ligetil, siger Anne Mette Trier.

Muligt foregangsprojekt

Der er nemlig ikke så mange fortilfælde rundt om i landet, så lykkedes det at finde en gangbar løsning, der tilgodeser alle parter, kan Helsingør gå hen og blive en frontløber inden for multifunktionelle stadions, fortæller Anne Mette Trier.

- Ønsket om at anvende kunstgræsbaner til flere sportsgrene efterspørges af flere kommuner rundt om i landet, så der er bestemt en mulighed for at projektet i Helsingør kan blive et foregangsprojekt på landsplan, siger hun.

Sundheds, Idræts- og Fritidsudvalget holder møde 11. oktober.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk