23. juni 2017
Tom Steffe (th.) og Ole Skjellerup (tv.) vil med Wienerbrødsløbet gerne gøre op med den overdrevne præstations- og sundhedskultur, de synes, der hersker. Foto: Victor Viemose
gallery icon

Se billedserie

Tom Steffe (th.) og Ole Skjellerup (tv.) vil med Wienerbrødsløbet gerne gøre op med den overdrevne præstations- og sundhedskultur, de synes, der hersker. Foto: Victor Viemose
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Basser og smuk natur: Her er landets første wienerbrødsløb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Basser og smuk natur: Her er landets første wienerbrødsløb
Helsingør - 16. april 2017 kl. 06:46
Af Victor Viemose
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pulsure, Endomondo-apps og konkurrencementalitet er pakket væk til fordel for basser, flot natur og den gode snak, når verdens måske første Wienerbrødsløb finder sted i Helsingør til sommer.

En chokoladebolle, der udløste mere energi og flere endorfiner end selv den dyreste energibar fra den lokale løbebutik. Det var det, der sidste år gav to venner fra henholdsvis Helsingør og Kokkedal, Tom Steffe og Ole Skjellerup, en gylden idé: Et wienerbrødsløb.

- Vi mødte hinanden, da vi arbejdede sammen på et projekt i Kokkedal, og dér fandt vi hurtigt, at vi havde to ting til fælles: Passionen for løb og passionen for søde sager, fortæller Ole Skjellerup.

Når de to venner var ude at løbe sammen, endte deres ture ofte hos Bageri Bagt i Hornbæk med et stykke wienerbrød eller kage. Da idéen om at kombinere de to ting kom på bordet i lokalerne på Nordre Strandvej var bagermester Hans, der selv er triathlon-løber, straks med den. Og han donerer således basser til løbet, der løbet af stablen den 6. august i år.

Opgør med sundhedskultur
I Wienerbrødsløbet handler det ikke om at komme først. Det handler derimod om at nyde turen, hinanden og wienerbrødet, som vil blive serveret på udvalgte punkter på de to ruter.

- Vi vil gerne gøre op med hele den der præstations- og sundhedskultur, der synes at herske. Løb skal ikke handle om at pine sig selv for at barbere fem sekunder af sin personlige rekord. Det skal handle om rejsen og nydelsen. Om at nyde naturen og frirummet til at få en god snak med sin makker, siger Tom Steffe, der til daglig er medie- og designlærer i Snekkersten.

Ole Skjellerup supplerer:
- Vi var trætte af, at det hele skulle handle om geler, dyrt udstyr og hvor mange marathons, man har gennemført. Med det her løb vil vi gerne være med til også bare at sige 'tag det nu roligt', siger han.

Til at hjælpe Tom og Ole med at formidle det budskab har de allieret sig med en ernæringsekspert, der på løbets Facebookside vil aflive nogle af myterne omkring det farlige i at spise wienerbrød, hvis man gerne vil være sund og slank.

Scenisk rute
Tom Steffe og Ole Skjellerup identificerer først og fremmest sig selv som livsnydere, hvilket udover at spise godt også handler om det visuelle. Derfor er den flotte natur i fokus på de to ruter i Wienerbrødsløbet, som er på henholdsvis 10 og 21,5 kilometer, og har taget godt et halvt år at udvikle for de to venner.

På den lange rute er der fem wienerbrødsposter ved Hammermøllen, Anes Hus, Helsingør Havn, Julebæk Strand og Kobberdammen. Derudover vil ruten også føre løberne igennem Hellebæk Kohave, forbi Marienlyst Slot og rundt om Kronborg.

Og selvom ruten kan lyde lang for nybegyndere, så skal man ikke lade sig afskrække.

- Det er mere end legitimt at gå noget af eller hele vejen, så det er både for nye løbere og for de mere konkurrencemindede, siger Ole Skjellerup.

Skulle man, trods løbets budskab om lige at stoppe op og nyde et stykke wienerbrød ved Kobberdamssøen, være én af dem, der går benhårdt efter sejren, så er der lidt præmier at hente.

Lokalt samarbejde
Tom og Ole er gået sammen med flere lokale erhvervsdrivende om at levere præmier til løbet, herunder med to lokale kunstnere, der laver keramisk kunst.

Men for at der ikke skal gå for meget konkurrence i den, arbejder Tom og Ole også på at uddele præmier i alternative kategorier.

- Det kunne være for bedste udklædning, hvis nogen skulle finde på at klæde sig ud, eller for flest basser spist, griner Tom Steffe.

Det vigtigste er, at det bliver en sjov dag, forsikrer de to venner, der har allieret sig med lokalsamfundet for at gøre løbet festligt. Bl.a. vil elever fra Musikskolen optræde i havnen, Anes Hus' Venner give en lokalhistorisk fortælling og Albi's Kaffebar i Hornbæk tilbyde et pusterum til de trængende. Desuden vil små skilte give opmuntrende beskeder på ruten.

- Vi har også forberedt et sjovt indslag ved målstregen ved Højstrup Station, men det forbliver en hemmelighed for nu, siger Tom Steffe.

Starten på Wienerbrødsløbet går d. 6. august kl. 10.30. Tilmelding sker via løbets hjemmeside.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk