27. april 2017
Viby magasin 2 uge 3
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Magasin skal reklamere for Viby Sjælland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Magasin skal reklamere for Viby Sjælland
Opdateret 17. januar 2017 kl. 09:00
Heden - 17. januar 2017 kl. 08:22
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et helt nyt magasin ser dagens lys i denne uge. Det er Viby Cityforening, der er handels- og erhvervsforening i Viby Sjælland, der udgiver et 44-siders magasin, der skal reklamere for - og fortælle alle de gode historier om livet i det sydlige Roskilde.

Vi har så meget at byde på, som ingen aner noget om, forklarer formand for Viby Cityforening, Marianne Pedersen. Det er en lidt hemmelig by, som Tommy Krabbe skriver i åbningsartiklen. For Københavnerne er Viby noget nær Næstved, men Viby er jo bare 34 minutter fra København og har tog lige til døren. Selv i Roskilde by, kan vi opleve at Viby er uden for horisonten. Når fx aviserne konstant skriver om Roskilde som Roskilde by og ikke om Roskilde Kommune, dækkende HELE kommunen og dermed også både nord og syd. Viby har et ufortalt potentiale.

Viby har både by og land, så drømmen om "hus på landet" kan gradueres i Viby Sjælland. Byen Viby med Dåstrup og Gammel Viby byder på bykerne og parcelhuskvarterer fra forskellige årtier. Og oplandet på masser af flækker, idyl og hestemuligheder.

Kvadratmeterpriserne gør at man får meget mere for pengene i postnummeret 4130 Viby. Tilmed har Viby et stærkt handelsliv for en by af den størrelse. Det overrasker de fleste der kommer udefra, hvor meget, og hvor god handel der faktisk er. Byens forretninger drives af dygtige købmænd, der er gode til at lytte til kunderne, der så kvitterer med at handle lokalt. Alt det, kan man læse mere om i magasinet, der har fået titlen: Mange(s) veje fører til Viby.

Giv videre, giv videre …
Magasinet bliver husstandsomdelt i 4130 af frivillige fra Viby Idrætsforening og kan findes i byens butikker fra fredag den 20. januar. Borgere i Viby skal derfor kikke i postkassen i de kommende uger. Der vil også for "gamle" Vibyborgere, være overraskende historier at finde i magasinet, ting de ikke vidste, eller har hørt om før.
Magasinet skulle gerne gøre Vibyborgerne (endnu mere) stolte af deres bosted, give en fornemmelse af alt det vi kan – sammen, fortæller Marianne Pedersen.

Alle de gode historier skulle gerne give så meget glæde og overskud, at man får lyst til at tage magasinet med til frokostkollegaen på arbejdspladsen, til togturen eller som værtindegave til børnefamilien, der trænger til lys og luftforandring. Magasinet er tænkt til at blive givet videre og dermed være med til at sætte Viby på landkortet i mange flere cirkler, end det vi kan nå selv i Viby Cityforening.
Byens ejendomsmæglere vil selvfølgelig uddele magasinet ved alle fremvisninger i Viby og lave fælles salgsindsats relevante steder i foråret. Byens butikker vil uddele til kunder og igen opfordre til at give videre. Vi har alle sammen en interesse i at markedsføre Viby Sjælland, fortsætter Marianne Pedersen. Vi får en helt ny bydel med Skousboarealet, og det skal vi have solgt, og vi kan alle sammen gøre noget, ved bare at give vores magasin videre. Det indeholder nemlig også en artikel om Skousboarealet. Måske kende vi nogen, der leder efter byggegrund, eller et sted at etablere et kollektiv?

Kommer magasinet igen til næste år?
Det gad vi godt have råd til, siger Marianne Pedersen med begejstring, for der er stadig masser af gode historier at fortælle. Men Viby Cityforening er bare en frivillig forening, drevet udelukkende af handels- og erhvervsfolk i deres fritid. Vi har kun medlemmernes kontingent, der også skal række til Høstfest, Juleudsmykning af byen, Juletræstænding og alt det andet …
Når det har kunnet lade sig gøre at udgive magasin i år er det pga. af klækkelige tilskud fra Udvalg for Vækst, Erhverv og Globalisering, Roskilde Kommune, Viby Genbrug, CP APS og byens fire ejendomsmæglere.

Jeg er helt sikker på, slutter Marianne Pedersen, at hvis der kommer en mand med en papkasse, eller mere realistisk, at vi igen kan stykke kroner nok sammen, så kommer der igen et magasin om Viby Sjælland, for vi kan med lethed finde historierne. Indtil da, må vi bruge – og glæde os over det der lige er udkommet.

Magasinet Mange(s) veje fører til Viby kan findes i Viby Sjællands butikker fra fredag 20. januar Husstandsomdeles i Viby i uge 3 og 4. Flere kan bestilles på www.4130-viby.dk

Tip os

57522288


heden@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk