20. september 2017
Dykker viby 2 uge 27
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dykker Camp i Viby Svømmeklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dykker Camp i Viby Svømmeklub
Heden - 11. juli 2017 kl. 12:25
Af Heden Midtsjællands Avis
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den første uge af sommerferien stod der dykning på programmet i Viby Svømmeklub med fem daglige kurser, der har titlen "Dykker for en dag".
Flere friske børn fra Viby måtte bare til Sct. Jørgensbadet i Roskilde for at deltage i den lokale svømmeklubs dagskurser i dykning.

Viby Svømmeklubs dykkerinstruktør, Mikael Skak Petersen, der har over 40 års erfaring i at undervise i at tage dykkercertifikater, har nu lært 20 børn mellem 10 – 16 år om, hvordan man dykker. Projektet er støttet af Roskilde Kommunes Sjov Ferie-program, så Viby svømmeklub kan holde Dykker Camp i hele uge 26.

Høje af at være i dybet
Da søskendeparret Ida og Stine Jensen træder ind i svømmehallen har de ingen anelse om, hvad der venter dem lige om hjørnet.
Jeg troede bare, at vi skulle snorkle lidt med maske og svømmefødder, ligesom vi plejer at gøre, når vi er ude at rejse. Jeg blev bare vildt overrasket over, at der stod iltflasker sammen med alt det sorte dykkerudstyr på gulvet, siger Stine Jensen, 10 år.
I foromtalen af campen fremgår det, at børn mellem 10 – 16 år kan lære at dykke og bevæge sig under overfladen af Sct. Jørgensbadet og finde en fantastisk verden som dykker.
Og det gjorde børnene så sandelig, udtaler børnenes mor, Birgitte Jensen, der var så begejstret for dykkertilbuddet, at hun blev overværede , at børnene dykkede i de tre timer kurset varede.
Pigerne var helt høje af den fantastiske oplevelse. Og heldigvis optog jeg en masse små videoer af mine dykkerpiger, så vi alle kunne fortsætte den gode oplevelse hjemme foran tv-skærmen, forklarer Birgitte begejstret på sine pigers vegne.

Under overfladen er vi alle ens
Sportsdykker, Mikael Skak Petersen oplever igen og igen, hvordan både børn og voksne bliver lamslåede over den fantastiske følelse af være vægtløs og trække vejret under vandet og så kun høre lyden af sin egen vejtrækning. For mange er det en helt ny verden og meget anderledes verden.

Dykning skal både være sjovt og sikkert! Jeg gør en hel del ud af, at de får en god portion af begge dele, fortæller Mikael Skak Pedersen, der har været dykkerinstruktør i mange år og i mange forskellige lande.
Ida og Stine er begge helt enige om, hvad der var det allersværeste på Dykker Campen. Det var nemlig at få dykkerdragten af og på. Dragten var stor og tung, og til sidst sagde Michael, at vi bare skulle tage den med ned i vandet, og han havde helt ret. Nede i vandet var dragten pludselig meget lettere at få på. Og så var resten af tiden bare rigtig sjov, fortæller lillesøster Stine.

Og nede i dybet var der rigtig mange spændene oplevelser for de to søstre og resten af holdet, der bestod af 2 nogenlunde jævnaldrende drenge.

Vi lærte nogle rigtigt sjove tegn, så vi kunne "snakke sammen" under vandet. Vi lavede f.eks. OK tegnet med at sætte pege og tommelfinger sammen til et OK, og der var andet tegn med tommelfingeren nedad, hvis man ikke havde det så godt. Og der var også et tegn, hvis man havde brug for hjælp. Mikael siger, at de hedder internationale undervandstegn,. Det betyder, at alle dykkere i verden kan forstå hinanden under vandet, forklarer Ida Jensen, der snart fylder 13 år.

Dykning er kommet for at
blive i Viby Svømmeklub
Viby Svømmeklub har tidligere nogle få hold med prøvedyk i Maglegårdsbadet sidste efterår, men det er klubbens første Dykker Camp for børn.

Dykker Campen i uge 26 har hver dag ligget i forlængelse af svømmeklubbens traditionelle Aqua Camp, hvor 13 børn hver formiddag lærte om livredning, lærte forskellige svømmeformer, lavede vandgymnastik osv.
Både Aqua Campen og Dykker Campen havde "Alt udsolgt" på klubbens hjemmeside, og svømmeklubben ser frem til at modtage mange nye dykkere til prøvedyk samt regulære dykkerkurser i Maglegårdsbadet i løbet af efteråret, hvor både voksne og børn kan tage dykkercertifikater i klubben.
Både "Dykker-Mikael" og formand for Viby Svømmeklub, Anne Klein ser frem til Viby Svømmeklubs nye dykkeraktiviteter starter op i løbet af efteråret.
Tilmelding under Prøvedyk og Dykkercertifikat I Maglegårdsbadet på: www.vibyif.klub-modul.dk fra d. 1. august.

Tip os

57522288


heden@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk