26. marts 2017
Lægesituationen i 2017 bliver bedre end de forgående år. To nye læger er på vej.                 Foto: Thomas Olsen
Lægesituationen i 2017 bliver bedre end de forgående år. To nye læger er på vej. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To nye læger kommer til undsætning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To nye læger kommer til undsætning
Halsnæs - 21. marts 2017 kl. 04:22
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To nye læger i år slår sig i år ned i Halsnæs Kommune og kommer til at afhjælpe en del af den akutte lægemangel, som byens borgere, nytilflyttere og flygtninge har været hensat til i årevis. De to læger starter i henholdsvis april og september, og deres ankomst ligger fast efter et møde den 14. marts i regionens udvalg for tværsektorielt samarbejde. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Det er virkelig glædelige nyheder. Igennem længere tid har der været to ledige kapaciteter i Halsnæs. Den ene blev besat i efteråret, og den anden bliver nu besat i foråret. Dertil kommer, at området får tilført en ekstra kapacitet, siger Per Seerup Knudsen, Regionsrådsmedlem for Socialdemokraterne i Region Hovedstaden til Frederiksborg Amts Avis.

Den udmelding vækker glæde i den lokale afdeling af Praktiserende Lægers Organisation(PLO).

De seneste år har lægepraksisserne i Halsnæs Kommune i perioder haft lukket for tilgang af nye patienter. I 2016 spidsede situationen til, da flygtninge og nytilflyttere i et helt år var tvunget til at søge ud af kommunen for at få lægehjælp.

- Det her betyder, at vi kan lukke op for tilgangen af patienter i lægehusene. Som det har set ud i perioder, har blandt andet tilflyttere ikke kunne få læge hos os, men det vil de i højere grad kunne nu, siger Christina Gaardsted Andersen, formand for PLO Halsnæs.

En af årsagerne til lægemanglen er, at lægepraksisserne i flere år ikke har haft held til at besætte de to ledige kapaciteter. I efteråret lykkedes det Lægerne på Nørregade 29B i Hundested at ansætte en vikar i en af kapaciteterne, mens Region Hovedstaden overtog den anden fra nytår. Stillingen blev i januar i år slået op, og da ansøgningsfristen udløb havde to personer meldt sig interesserede. Den ene ansøger kan fra 1. april i år starte lægepraksis op.

- Vi er glade for at få stillingen besat, for vi kunne se, at der var et problem. Nu skal vedkommende finde ud af, om han vil etablere egen klinik eller gå sammen med andre læger. Vi har blot det krav, at vedkommende, skal slå sig ned i Halsnæs, siger Per Seerup Knudsen.

Den anden ansøger til den ledige lægekapacitet bliver dog ikke forbigået. Halsnæs Kommune bliver tildelt en ekstra lægekapacitet af Region Hovedstaden, som vedkommende overtager pr. 1. september i år.

- Jeg håber, at lægemanglen dermed kan afblæses. Det må den årlige vurdering vise. Men det er mit håb og vores politiske ønske at tackle den problemstilling, som vi i lang tid har været vidne til, og som vi hidtil ikke har kunne løse, siger Per Seerup Knudsen, Regionsrådsmedlem for Socialdemokraterne i Region Hovedstaden.

Det håb bliver hurtigt slukket af PLO Halsnæs' formand som slår fast, »at det her ikke er ensbetydende med, at lægemanglen er afblæst«.

Den ekstra lægekapacitet i Halsnæs er en udløber af regionens lægedækningsundersøgelse fra 2016. Den viste, at der var behov for 13 ekstra lægekapaciteter i regionen for at sikre alle borgere en praktiserende læge.

12 af lægerne er placeret i Storkøbenhavn eller centralt i hovedstaden, mens den sidste kapacitet lander i Halsnæs.

- Vi har blandt andet skelet til, hvilke områder som har haft mange lægepraksisser med lukket tilgang og til områder med mange sårbare og tidskrævende patienter. Derfor placerer vi en ekstra læge i Halsnæs, siger Per Seerup Knudsen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk