19. august 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skimmelsvamp kan kræve helt ny skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skimmelsvamp kan kræve helt ny skole
Halsnæs - 19. juni 2017 kl. 14:01
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I januar blev Enghaveskolens hal lukket efter at der var konstateret skimmelsvamp. Nu er der fundet spor af skimmelsvamp andre steder på Frederiksværk Skole Enghave.

»Svampen begrænser sig til områder, hvor der ikke færdes elever eller ansatte. Halsnæs Kommune er i fuld gang med at se på langsigtede løsninger, der sikrer, at der fortsat er et sundt indeklima for børn og voksne,« hedder det i en pressemeddelese fra kommunen.

Disse løsninger kan ende med at der skal opføres en helt ny skole. Tekniske undersøgelser viser at skolen generelt er slidt.

- Vi har fået lavet et overslag, der viser, at det vil koste 14 millioner kroner at rense for skimmelsvamp og op mod 100 millioner kroner, hvis den generelle stand på de ældre bygninger også skal bringes op. Det præcise tal er lige nu højest usikkert, men lige meget hvad er det mange penge, og vi skal derfor være sikre på, at vi vælger den rette løsning. Vi kommer derfor til at drøfte forskellige scenarier i byrådet, herunder også om der skal bygges nyt, siger således Michael Thomsen (V), udvalgsformand for Skole, Familie og Børn.

En teknisk gennemgang af Frederiksværk Skole Enghave har vist, at der er skimmelsvamp flere steder. Fundene er primært sket i krybekældrene under nogle af de ældre bygninger og i dele af den udvendige tagkonstruktion.

Kommunaldirektør Anders Mørk Hansen understreger, at der ikke er konstateret svamp i nogle af de lokaler, som bliver brugt til undervisning, eller hvor børn og voksne opholder sig. Alligevel tager kommunen sagen meget alvorligt.

- Det er naturligvis ikke meningen, at der skal være skimmelsvamp på en skole. Derfor har det også været vigtigt for os at få lavet en grundig undersøgelse af hele skolen. Og jeg er glad for, at den viser, at hverken børn eller voksne udsættes for skimmelsvampen, udtaler Anders Mørk Hansen.

Da det ikke er sundhedsskadeligt at opholde sig på skolen, vil fundene af skimmelsvamp ikke få nogen umiddelbar betydning for undervisningen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk