28. juli 2017
Jutlandia lander som hun skal og sætter straks kursen mod bøjen. Foto: Karl Erik Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

Jutlandia lander som hun skal og sætter straks kursen mod bøjen. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Hospitalsskibet Jutlandia kom først i mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Hospitalsskibet Jutlandia kom først i mål
Halsnæs - 09. juli 2017 kl. 17:15
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mekanikeren Morten Jørgensen og kammeraten VVS'eren Frederik Olsen har scoret hattrick ved Havnefesten i Hundested, som sluttede søndag efter fire dage med masser af mennesker på havnen, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Fleste mennesker på samme tid var der lørdag, da Frederik Olsen og Morten Jørgensen ombord på deres hjemmebyggede hospitalsskib Jutlandia suste ud fra rampen og ud i havnebassinet, hvor de straks nåede frem og bimlede med skibsklokken, der var placeret 35 meter far rampen.

Ingen andre af de i alt 11 fartøjer med besætning, som stillede op til havnefestens traditionsrige slidske ræs, kunne klare sig med så få sekunder - eller holde kursen så sikkert, som Jutlandia. Flere af de andre fartøjer gik under, og besætningsmedlemmerne måtte svømme over til bøjen for at bimle. Andre fartøjer viste sig umulige at manøvrere med. så også fra dem måtte de ombordværende springe i vandet for at komme over til skibsklokken.

Det er tredje år i træk, at de to kammerater vinder. Første gang, hvor de vandt, stillede de op i en kopi af s/s Martha. Sidste år stillede de op i en kopi af kongeskibet Dannebrog, og i år blev det altså Jutlandia.

- Vi er allerede gået i gang med at tænke på, hvad vi skal stille op med næste gang. Vi er allerede gået i gang med at forberede os. Det bliver også en kopi af et kendt dansk skib, men vi siger ikke hvilket, siger de efter at have indkasseret førsteprisen - et kontantbeløb på 4000 kroner.

2. præmien på 3000 kroner går til besætningen i en sejlende kampvogn, mens Polle fra Snave, der tager turen i en overdimensioneret mælkepasse, scorer 3. præmien på 2000 kroner.

- Det går jo igen forrygende. Utroligt, at vi kan samle så mange glade mennesker på samme sted år efter år, og i år er her vist flere end normalt, siger formanden for Hundested Fiskeriforening, der arrangerer festen.

Det nøjagtige tal på de besøgende kendes ikke, for der er fri entré til hele festområdet, og omsætningen størrelse tør han heller ikke sige noget om, før de forskellige boder og salgssteder har gjort resultatet op. Men det går ganske godt, siger han.

- Det går kun godt, fordi vi mærker opbakning fra hele byen og mere til. Måske skyldes det, at vi er den eneste forening, som kan holde en så stor fest. Det får vi ros for, men vi kan jo ikke gøre det uden samarbejde med de mange andre foreninger i Hundested. Det er dem, der tager slæbet og leverer de fleste af frivillige, som det kræver at afholde festen.

- Det er også dem, der får den største del af overskuddet. De plejer at kunne hente omkring to tredjedele af det, som festen giver i overskud - og det kan de også i år, siger Steen Jørgensen til Frederiksborg Amts Avis, hvor der kan læses mere om festen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk