19. oktober 2017
Jens Mølgaard Drejer står i spidsen for det økologiske landbrug på Sølager Værksteder.

Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Jens Mølgaard Drejer står i spidsen for det økologiske landbrug på Sølager Værksteder. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Øko-landmand får social hæder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Øko-landmand får social hæder
Halsnæs - 19. marts 2017 kl. 12:08
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arbejdet med udviklingshæmmede i Sølager Værksteders økologiske landbrug har kastet en pris af sig til manden bag foretagendet, Jens Mølgaard Drejer.

Han blev i weekenden kåret til »Årets Øko-håndværker« i kategorien »Socialt engagement« af 360 økologiske landmænd, virksomheder, køkkener og forbrugere til Økologisk Landsforenings generalforsamling.

- Jeg var meget overrasket over, at jeg fik prisen. Vi har besøgt steder, som laver lignende ting, og dem har jeg været meget imponeret af og ser op til, siger Jens Mølgaard Drejer til Frederiksborg Amts Avis og afslører, at han ikke selv var taget til Jylland, da han ikke regnede med at få prisen.

Jens Mølgaard Drejer står i spidsen for det økologiske landbrug på Sølager Værksteder. Det er en social institution med en stribe værksteder, der fungerer som arbejdstilbud om beskyttet beskæftigelse til udviklingshæmmede og folk, der af forskellige grunde ikke kan finde plads på arbejdsmarkedet. Formålet er at udnytte mulighederne i det økologiske landbrug til at give udsatte medborgere meningsfuld beskæftigelse.

- Jeg får jo ikke prisen, fordi jeg er en fantastisk økolog eller en super-landmand. Det er for det sociale engagement, siger Jens Mølgaard Drejer og fremhæver, at det netop er den særegne blanding af landbrug og socialt arbejde, som er vigtig for ham.

- Jeg kunne aldrig være almindelig landmand. Og jeg har prøvet kræfter med kun at være specialpædagog. Men det er blandingen af de to ting, som siger mig noget.

- Det er en sjov måde at være sammen på. De kommer herud og oplever dyre- og naturliv helt tæt på, De får lov at bruge kræfterne og kommer trætte hjem. Det er en god medicin, og det er fedt at give dem en god hverdag, siger Jens Mølgaard Drejer.

- Vi oplever jævnligt, at vi virkelig rykker folk, også nogen, som til at starte med slet ikke gider noget. Det er noget af det stærkeste at mærke, hvordan det kan lade sige gøre. Når vi finder deres kompetencer, og de vokser til at være en vigtigt brik i det hele.

- Jeg er meget stolt af de medarbejdere, vi har, og fortæller det ofte til dem. De er meget stabile og engagerede, og vi får virkelig meget ud af dem.

Gården blev omlagt til økologisk landbrug i 1997 af Jens Mølgaard Drejers forgænger. Men var det ikke gjort dengang, var det kommet siden, som Årets Øko-håndværker siger.

- Det er det helt rigtige for os. Vi kan gøre tingene som i gamle dage, dyrene kan gå ude, og produktionsformen passer godt til os.

Gårdens jord strækker sig over 35 hektar, men 70 procent af tiden bliver brugt på én enkelt af dem. Her bliver produceret løg, rødbeder, kartofler, pastinakker, græskar, jordskokker og porrer i store mængder. Dertil kommer et gartneri, hvor der bliver produceret alt fra kål og squash til spiselige blomster.

- Vi har et stort udbud, men også en stor efterspørgsel på vores ting. Og vi vil gerne producere mere, men vi gør tingene på den gammeldags måde. Vi ligger på række og planter løg med håndkraft, selvom det kunne gøres langt mere effektivt med maskiner. Men det andet er sjovere, siger Jens Mølgaard Drejer.

Derudover har Sølager Værksteder et omfangsrigt dyrehold.

- Det giver en fed alsidighed. Så kan man på samme dag sætte løg om morgenen, og fodre grisene senere.

Læs mere i billedteksterne

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk