19. august 2017
Christian Kajberg Conradsen og Katja Lea Lucassen Hansen er årets første studenter fra Frederiksværk Gymnasium & HF. 

Foto: Kasper D. Dønbo
Christian Kajberg Conradsen og Katja Lea Lucassen Hansen er årets første studenter fra Frederiksværk Gymnasium & HF. Foto: Kasper D. Dønbo
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Først færdig fik flaget til tops

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Først færdig fik flaget til tops
Opdateret 19. juni 2017 kl. 12:37
Halsnæs - 19. juni 2017 kl. 12:22
Af Kasper Daugbjerg Dønbo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Dannebrog hvert år omkring midten af juni stryger til tops ved Frederiksværk Gymnasium & HF er det et tegn til omverdenen. Årets to første studenter har efter ugers eksamenræs overlevet kampen mod og med bøgerne. Med en hvid hue som vidnesbyrd er de klar til at blive sluset videre ud i samfundet.

I år hedder de første nyudklækkede overlevere, Christian Kajberg Conradsen og Katja Lea Lucassen Hansen fra henholdsvis 3.a og 2.q, og som traditionerne foreskriver fik de sammen med gymnasiets rektor Johnny Simonsen flaget til at lette sammen med bekymringer og nervøsitet.

- Det er dejligt at være færdige som de første. Så kan man slappe af og ikke blive nervøs over, at de andre snakker om deres karakter, siger Katja Lea Lucassen Hansen.

Hun afsluttede sin HF med et fire-tal til eksamen i Kultur & Samfund og et snit på otte. Det skal bruges til at studere videre i Hillerød efter sommerferien.

- Jeg vil gerne bruge sommeren på at rejse eller arbejde frivilligt, men derefter søger jeg ind på sygeplejeuddannelsen, siger Katja Lea Lucassen Hansen.

Christian Kajberg Conradsen var oppe i religion som sit sidste fag. Han havde ikke de store forventninger til den eksamen, men endte med at score et 12-tal. »Du må have snydt«, lyder det grinende fra en velkomstkomité af familie foran flagstangen.

- Jeg havde svært ved at sove og været lidt nervøs, men jeg trak et godt emne og var åbenbart heldig. Og dygtig, siger Christian Kajberg Conradsen og giver udtryk for, at det er dejligt, at eksamenerne nu er overstået.

- Jeg vil gerne have et sabbatår, hvor jeg kan rejse, lave frivilligt arbejde eller arbejde med børn. Jeg ved ikke præcis, hvad jeg vil senere, men vi har efterhånden gået i skolen længe, og jeg tror, at det bliver noget helt andet at komme ud på arbejdsmarkedet.

Den kommende tid står på translokation den 23. juni, vognkørsel og studenterfester. Herefter spredes eleverne for alle verdenshjørner.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk