24. september 2017
Arbejdet med anlæg af et busstopested lige op ad den fredede Dronningholm slotsruin er stoppet, og kommunen skal nu genoprette arealet.                                                                                                   Foto: Niels J. Larsen
gallery icon

Se billedserie

Arbejdet med anlæg af et busstopested lige op ad den fredede Dronningholm slotsruin er stoppet, og kommunen skal nu genoprette arealet. Foto: Niels J. Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Busstoppested i fortidsminde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Busstoppested i fortidsminde
Opdateret 22. december 2016 kl. 08:46
Halsnæs - 21. december 2016 kl. 04:46
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

ARTIKLEN ER RETTET: Halsnæs Kommune og Movia er blevet tvunget til at stoppe arbejdet med et planlagt busstoppested ved slotsruinen Dronningholm på Auderødvej, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Det er sket efter et påbud fra Slots- og Kulturstyrelsen fordi kommunen med projektet har overtrådt museumslovens paragraf 29e og 29f, der bl.a. handler om at der på fortidsminder og inden for en afstand af to m fra dem må der ikke foretages jordbehandling.

- Jeg kan bekræfte, at der er en verserende sag og at anlægsarbejdet er stoppet, siger Marie Walther, konsulent og arkæolog i Slots- og Kulturstyrelsen til Frederiksborg Amts Avis.

Videre siger Naturbeskyttelseslovens paragraf 18, at der ikke må ske ændringer inden for 100 meter omkring synlige fortidsminder uden tilladelse.

På Halsnæs Kommune erkender man blankt som en ren tilståelsessag at have sat arbejdet med at etablere busstoppestedet igang klos op ad fortidsmindet uden at være opmærksom på lovgivningen, da man fandt at det gav god mening at lave et bustoppested for den ny rute, der betjener Brederød og Auderød, ved en attraktion som Dronningholm.

- Vi har ikke været opmærksomme på restriktionerne 100 meter fra et fortidsminde, så vi har fået et strakspåbud og har stoppet arbejdet, siger Naja Steffensen, Trafik og Vej i Halsnæs Kommune.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis onsdag.

RETTELSE: Det har tidligere fremgået af denne artikel, at arbejdet med stoppestedet skete 'efter et påbud fra Slots- og Kulturstyrelsen fordi kommunen med projektet har overtrådt Naturbeskyttelsesloven, der siger at der ikke må ske ændringer inden for 100 meter omkring synlige fortidsminder uden tilladelse', men arbejdet er stoppet fordi kommunen med projektet har overtrådt museumslovens paragraf 29e og 29f, der bl.a. handler om at der på fortidsminder og inden for en afstand af to m fra dem må der ikke foretages jordbehandling.'

Naturbeskyttelseslovens paragraf 18 siger, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende. Kommunen og Styrelsen for Vand- og naturforvaltning (SVANA) er myndighed vedr. Naturbeskyttelseslovens § 18. Slots- og Kulturstyrelsen er klageberettiget i forbindelse med dispensationer givet i henhold til NBL § 18.

Rettet onsdag den 21. december 2016.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk