22. oktober 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Drøje hug til Løvdalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drøje hug til Løvdalen
Halsnæs KV17 - 10. oktober 2017 kl. 17:56
Af Niels Jørgen Larsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Tak til politikerne fordi I havde mod til at stille op. Når I nu går hjem, er I ikke i tvivl om, hvad der rører sig. De værste problemer er på vore plejecentre, lød det afslutningsvis fra formand for Ældrerådet Poula Thrane ved tirsdagens vælgermøde arrangeret af Ældresagen og Ældrerådet.

Mødet i Paraplyens multisal samlede omkring 50 tilhørere og fokus var særlig på plejecentrene og i særdeleshed forholdene på Arresø Plejecenter Løvdalen, som fik drøje ord med på vejen både fra salen og fra flere af medlemmerne i panelet i forbindelse med den netop færdiggjorte rapport, der har bekræftet den kritik som tidligere på året blev rejst af bl.a. flere pårørende i en række artikler i Frederiksborg Amts Avis.

Således spurgte en af de pårørende, Flemming Hansen, direkte formand for Udvalget for Ældre og Handicappede Ole S. Nielsen (DF) om han havde revideret opfattelse omkring Løvdalen, hvor toppolitikere har været ude at sige, at der ikke er brug for flere ressourcer, ligesom man tidligere har afvist det meste af den fremsatte kritik.

- Jeg har ikke sagt at der ikke er brug for flere ressourcer. Vi har nu fået A-2-rapporten, som blev sat igang efter at der var rejst kritik, og der bliver penge sat af og gjort nogle tiltag for at rette op på tingene, bl.a. ved at lederen stopper, svarede Ole S. Nielsen.

Lisbet Møller (EL) var mere direkte, men glædede sig over hvis det fra nye toner fra Ole S. Nielsen:

- Det går ad Helvede til på Løvdalen, lød det fra Lisbet Møller, der udtrykte sin forargelse over rapporten og over at ledere af plejecentret nu i stedet får en højere stilling på rådhuset som konsulent.

Flere andre i panelet gav udtryk for at der skulle være handlet længe før omkring Løvdalen og at man burde have lyttet og handlet efter kritikken i stedet for at afvise og efterfølgende sætte en undersøgelse til en halv million kr. i gang.

- Undersøgelsen viser at kritikken har været relevant. Det er ikke nok at ansætte mere personale, hvis der ikke gøres noget ved ledelsen. Medarbejderne er flygtet fra stedet, så begge deles skal der gøres noget ved, sagde Torben Hedelund (S) og høstede klapsalver fra salen.

Udover de nævnte var de »modige« politikere, der stillede op til mødet: Benny Nielsen (Alternativet), Mette Kjerulf (V), Søren Rømer (LA), Anja Rosengreen (SF), Kim Jensen (Konservative) og Morten Lorenzen (Radikale). Nye Borgerlige mødte ikke op til mødet.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis torsdag.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk