23. oktober 2017
Politiet har fundet over 100 kilo hård narkotika i forbindelse med en række ransagninger. En stor mængde af stofferne blev fundet i Eskebjerg udenfor Kalundborg og på en byggeplads i Vallensbæk. Foto: Lars Sandager Ramlow
Politiet har fundet over 100 kilo hård narkotika i forbindelse med en række ransagninger. En stor mængde af stofferne blev fundet i Eskebjerg udenfor Kalundborg og på en byggeplads i Vallensbæk. Foto: Lars Sandager Ramlow
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fire varetægtsfængslet i stor aktion: Politiet beslaglægger 102 kilo hård narkotika

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire varetægtsfængslet i stor aktion: Politiet beslaglægger 102 kilo hård narkotika
Gribskov - 13. oktober 2017 kl. 16:00
Af Jeppe Jul Garnak
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En række koordinerede ransagninger natten til fredag og fredag dag har ført til, at politiet har kunne beslaglægge 102,4 kilo hårde stoffer og en skarpladt pistol. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Bag operationen står Nordsjællands Politi, som samtidig har anholdt fire personer. Det drejer sig om tre mænd og en kvinde i alderen 31 til 54 år.

De fire personer er fredag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger ved retten i Helsingør.

En af personerne er blevet anholdt i nærheden af Tisvildeleje, mens de tre andre blev anholdt på en adresse i Eskebjerg i Vestsjælland. Det fortæller senioranklager Kenn Jørgensen.

Den narkotika, som politiet har beslaglagt, har en salgsværdi på mange millioner kroner, fortæller leder af Central Efterforskning i Nordsjællands Politi, Lau Thygesen.

- Der er for over ti millioner kroner, siger han til Frederiksborg Amts Avis.

Politiet har efterforsket sagen i løbet af de sidste få uger, inden de i en koordineret aktion valgte at slå til mod 5-6 adresser på Sjælland.

De tre personer sigtet for tre forhold, oplyser anklageren i sagen.
De er sigtet for besiddelse af i alt 4 kilo amfetamin, 60 gram kokain og 50 gram heroin, som blev fundet i et skur på en byggeplads i Vallensbæk.
De er også sigtet for besiddelse af mindst 50 kilo amfetamin, som blev fundet på en ejendom i Eskebjerg udenfor Kalundborg.
Det tredje forhold drejer sig om besiddelse af en skarpladt pistol, som blev fundet i Tisvildeleje.

Selvom Nordsjællands Politi nu har anholdt fire personer, kan flere anholdelser være på vej.

- Jeg vil ikke afvise, at der kan komme flere anholdelser, siger Lau Thygesen.

Politiet ønsker ikke at oplyse, om sagen har tilknytning til bander- eller rockere. Men fundet af stofferne er velorganiseret, lyder politiets vurdering.

- Det er organiseret på et højt niveau, siger Lau Thygesen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk