19. oktober 2017
Budgetvedtagelsen blev fulgt af et lille antal tilhørere - de fleste med tilknytning til partiernes vælgerforeninger.Foto: Karl Erik Frederiksen
Budgetvedtagelsen blev fulgt af et lille antal tilhørere - de fleste med tilknytning til partiernes vælgerforeninger.Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt budget med ekstra penge til skolerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt budget med ekstra penge til skolerne
Gribskov - 09. oktober 2017 kl. 22:52
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et nyt budget for Gribskov Kommune blev mandag aften vedtaget med stort flertal. Kun de fire medlemmer af Socialdemokratiet og de to medlemmer af Alternativet og Enhedslisten valgte at stå udenfor, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Budgettet gælder for år 2018 og de efterfølgende tre overslagsår. Inden åbne byrådsmøde var gået en lang sensommer, hvor de 11 medlemmer af Socialdemokratiet, Nytgribskov, Alternativet og Enhedslisten havde sagt, at de blev holdt uden for muligheden for at komme med i egentlige budgetforhandlinger.

Den afsluttende budgetrunde sluttede med samme resultat som den foregående. Det budget, som nåede til afstemning er først og fremmest Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservatives værk. At det ved de afsluttende afstemning også fik Nytgribskovs fire stemmer skyldes kun, at partiet vil fastholde, at det føler sig som et ansvarligt parti, sagde dets borgmesterkandidat Anders Gerner Frost.

I alt 118 borgere har taget mod opfordringen til at komme med in put til budgetforslaget. Mange af dem er indarbejdet i resultatet, ligesom der er taget hensyn til en henvendelse fra kommunens medarbejdere. De har blandt andet ønsket, at de bruges mere, og det bevirker at vi i kommende budget får mere fokus på at begrænse udgifterne til konsulentbistand, sagde Kim Valentin.

- Budgettet er udarbejdet som konsekvens af, at vi er på vej ind i en højkonjunktur, og at vi vil forsøge at få noget ud af. Dels giver en ny planlov mulighed for, at flere pensionister vil bosætte sig i deres sommerhuse, og dels er det muligt at fortsætte byudviklingen med nye boliger på Mølleballen, Helsinge Nord og Bavneager i Gilleleje. Først og fremmest er det vigtigt, at Helsinges indbyggertal udvikler sig fra 8.000 til 10.000, så der kan være liv i byen. I Gilleleje, som er en turistby, er det vigtigt, at vi styrker helårsturismen, og det er forslaget om et Oktober '43-museum et eksempel på.

Kim Valentin lagde også vægt på, at der nu gøres en indsats for at sikre kvaliteten af skolegangen for flertallet af børnene i kommunens skoler.

- Over de næste fire år afsætter vi i alt 180 millioner kroner øremærket til specialområdet på skolerne. Hvis ikke vi gør det går det ud over normalområdet på skolerne. Vi afsætter også 15 millioner ekstra hvert år til de at modvirke de demografiske udfordringer på ældreområdet, sagde Kim Valentin.

Anerkender et flertal
Anders Gerner Frost, Nytgribskov, begrundede sit partis holdning på denne måde:

- Da vi havde førstebehandlingen af budgettet, stod vi med åbne arme for at markere, at vi vil være med i en budgetforhandling. Det er pinligt, at vi er kommet så langt fra hinanden, at vi ikke kan være med. Men grundlægende må også vi erkende, at det budget, der blev lagt sidste år, gælder for en toårig periode. På den baggrund kan vi sige, at der er gode takter i budgettet, og at det er et budget i balance, selv om vi må undre os over, at Kim Valentin vil stå i spidsen for en aftale for fire år, hvor likviditeten to af årene kommer under 10 millioner kroner. Da vi og Socialdemokratiet ved vores budget for i år kom under 100 millioner, fik vi at vide, at vi er uansvarlige. Vi tager dog til efterretning, at flertallet indgår et forlig, er der ikke så meget at komme efter. Vi føler os nødsaget til at fremlægge vores eget budget for at markere, hvad vi ville have haft med i budgetforslaget, hvis havde fået mulighed for det.

- Som et forsvarligt parti anerkender vi, at der er et flertal, og vi vil selvfølgelig stemme for et budget, som flertallet mener, vi skal arbejde efter, lød det fra Anders Gerner Frost.

Og sådan blev. Forslaget fra Nytgribskov blev stemt ned. Bag det budget, som blev fremlagt af Venstre, De Konservative og Dansk Flkeparti, står nu også Nyt Gribskov, i alt 17 stemmer ud af de i alt 23 medlemmer.

I alt syv forslag fra Enhedslisten blev stemt ned.

Det vedtagne budget fastholder skatteprocenten på 24,7 procent og grundskyldspromillen på 29,34 - og at der fortsat ikke skal opkræves dækningsafgift for erhvervsejendomme, skriver Frederiksborg Amts Avis.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk