24. marts 2017
- Når man begynder at pille ved et gammelt hus, støder man hele tiden ind i nye udfordringer, siger Gitte Arthby. Foto: Karl Erik Frederiksen
gallery icon

Se billedserie

- Når man begynder at pille ved et gammelt hus, støder man hele tiden ind i nye udfordringer, siger Gitte Arthby. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byens perle får den helt store tur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byens perle får den helt store tur
Gribskov - 14. marts 2017 kl. 02:38
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I vinduerne ud mod torvet i Gilleleje har der siden december sidste år længe stået, at stedet åbner i påsken. Nu kommer direktøren for Hotel Strand og Restaurant Strand, Gitte Artby, med en ny melding: »Vi åbner i maj,« skriver Frederiksborg Amts Avis.

Hun står i spidsen for det familieselskab, som i november sidste år købte både restaurant og hotel, som i flere år har været drevet som selvstændige forretninger med hver deres ejere Først købte de del af underetagen i den store ejendom ud mod Alfarvej og Vesterbrogade i Gilleleje, som tidligere har været kendt under navnet Restaurant Strand. Lidt senere skrev hun slutseddel om købet af Hotel Strand, som ligger i samme ejendom - med i alt 27 værelser fordel på de to øverste etager.

Samtidig bebudede hun, at det hele ville genåbne i påsken i ny og oprindelig stil.

- Når man først begynder at pille ved et gammelt hus, støder man hele tiden ind i nye udfordringer, siger hun, mens alt fortsat ligner et stort byggekaos.

På alle etager arbejder der håndværkere, og i de lokaler, som enten er sat i stand eller venter på at blive det, er byggematerialerne opmagasineret.

- Vi holder fast i, at vi skal have det skal laves ordentligt. Derfor koncentrerer vi os i første omgang om at få alt gjort færdig indvendig, inden vi begynder at ordne det udvendige, siger Gitte Artby.

- Blandt de mest påtrængende opgaver har været at få skabt nogle ordentlige faciliteter i køkkenregionen. For eksempel var hele kølerummet tæret op, så al indmad skule udskiftes. Det samme gælder ventilationskanalerne. De var stoppet så meget til, at det var umuligt at rense dem. Der har været mange vitale dele, som vi måtte opgive at genanvende. Samtidig vil vi også forbedre det hele. Vi får for eksempel indbydende toiletter og for første gang i stedets historie en elevator. Vi får helt nyt inventar i restauranten, caféen og den gamle sal. Det skal se ordentligt ud, siger Gitte Artby.

- Alt det, vi kasserer, skal man selvfølgelig ikke bare kalde noget gammelt bras. Men det er fra 1970'erne - en tid med en helt anden æstetik, end vi har nu - og som prægede hotel og restaurant, da det var byens perle. Nu prøver vi at gøre det til et mere indbydende sted at besøge, siger Gitte Artby, som styrer istandsættelsen - og træffer afgørelserne om, hvordan det hele skal se ud uden at konsultere arkitekter eller designere.

Der kan læses mere om istandsættelsen i Frederiksborg Amts Avis.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk