26. september 2017
Den ene af de tre personer, som blev bortvist fra Ungdomshuset, blev tidligere samme dag forfulgt af tre eller fire mænd med baseballkøller ved Helsinge Station. Foto: Karl Erik Frederiksen.
Den ene af de tre personer, som blev bortvist fra Ungdomshuset, blev tidligere samme dag forfulgt af tre eller fire mænd med baseballkøller ved Helsinge Station. Foto: Karl Erik Frederiksen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bandefolk truede ansat i ungdomshus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bandefolk truede ansat i ungdomshus
Gribskov - 13. maj 2017 kl. 09:55
Af Karl Erik Frederiksen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre unge mænd, der blev anholdt efter et slagsmål 14. april - natten mellem Skærtorsdag og Langfredag - på Nørre-Vangen i Blistrup, tiltales nu også for trusler mod en ansat i Ungdomshuset i Helsinge, skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow Læs også: Nægter sig skyldige i overfald

De tre personer tilhører i følge tidligere udtalelser fra Nordsjællands Politi til avisen en del af den gruppe yngre mænd fra Helsinge-området, som er prospects til den tyske rockergruppe Gremiums eller ønsker at være det.

Den ene er identisk med den person, som blev forfulgt af en gruppe lidt ældre personer med baseballkøller på Stationspladsen i Helsinge midt på dagen den 5. april i år. I alt fire mænd med tilknytning til rockergruppen Bandidos er varetægtsfængslet og sigtet for forsøg på grov vold.

Politiet har nu forkyndt anklageskriftet mod de tre førstnævnte. Heraf fremgår, at de tre personer, der har tilknytning til Gremium, efter episoden på Stationspladsen samme dag indfandt sig i Ungdomshuset i Helsinge, hvor de i midlertid blev bortvist. De tre personer er henholdsvis 17, 18 og 19 år.

Dagen efter episoden på Stationspladsen og bortvisningen mødte de i følge anklageskriftet igen op i Ungdomshuset »og gjorde fælles front« mod den ansatte og truede ham.

Den person, der er 19 år og som i følge anklageskriftet er fra Helsinge og uden fast bopæl, tømte et glas vand ud over kroppen på den ansatte og udtalte »Jeg finder ud af, hvor du bor, og kommer og voldtager din datter og smadrer dig« eller lignende. Udtalelsen var i følge anklageskriftet egnet til at fremkalde alvorlig frygt for den ansatte eller andres liv og helbred. Da de forlod stedet råbte de alle »idiot« eller lignende mod den ansatte.

Samtlige tre tiltales i den forbindelse for overtrædelse af straffelovens paragraf 119, hvor det hedder: »Den, som med vold eller trussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år.«

Vold i Blistrup
Kun den 19-årige og den 17-årige tiltales for episoden på Nørre-Vangen i Blistrup.

I følge anklageskriftet overfaldt de her en anden ung mand. Den 19-årige skubbede ham omkuld, og mens han lå på jorden gav han ham tre knæspark i hovedet, mens den 17-årige tildelte ham et spark i maveregionen. Det lykkedes den forulempede at komme på højkant og løbe bort, mens de to tiltalte råbte »Vi skal have fat i ham. Vi skal fandme have fat i ham igen«, eller lignende. Det mislykkedes dog, fordi det lykkedes den overfaldne at undslippe, fremgår det.

Den ældste af de tiltalte er etnisk dansker. De to andre har udenlandsk oprindelse, og anklagemyndigheden nedlægger påstand mod dem om betinget udvisning efter udlændingeloven, skriver Frederiksborg Amts Avis.

arrow De første bandesager i retten
04. august 2017 kl. 03:46 Opdateret: kl. 09:53
arrow 25-årig dømt for vold mod »Fucking Bandidos-luder«
22. juni 2017 kl. 11:53 Opdateret: kl. 11:53
arrow Fortsat politiaktion i Helsinge
10. maj 2017 kl. 09:44 Opdateret: kl. 09:44
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk