24. juli 2017
Tune IFs nye hovedformand Pauli Christensen ved roret, mens hans forgænger Sven Edelmann ordner sine papirer.
gallery icon

Se billedserie

Tune IFs nye hovedformand Pauli Christensen ved roret, mens hans forgænger Sven Edelmann ordner sine papirer.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rekorddeltagelse på særlig Tune-aften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rekorddeltagelse på særlig Tune-aften
Greve - 16. maj 2017 kl. 10:12
Af Steffen Kristiansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den snart93 år gamle Tune Idrætsforening holdt skiftedag i forretningsudvalget af de mere bemærkelsesværdige mandag i forbindelse med afviklingen af den traditionelle hovedgeneralforsamling.

arrow Læs også: Afsked med enestående hovedformand

Sven Edelmann Han overlod jobbet som frontperson for de 4500 medlemmer til sin næstformand Pauli Christensen i overværelse af ikke færre end 80 tilhørere eller det dobbelte af det normale deltagerantal på en hovedgeneralforsamling.

Ikke siden dagene med kamp om de begrænsede haltider mellem badminton- og fodboldafdelingerne har så mange vist interesse for at være med på hovedgeneralforsamlingen.

- Jeg kan godt mærke, at det her er lidt specielt. Faktisk føler jeg det lidt som første gang, jeg skulle aflægge beretning sådan med sommerfugle i maven, sagde Sven Edelmann som optakt til sin beskrivelse af årets gang i Tune IF.

Præcis tæller foreningen 4483 medlemmer heraf 46 passive. Medlemmerne er bredt fordelt på køn og alder. Siden Sven Edelmann startede er medlemstallet fordoblet, og de unge op til 25 år år har taget teten med 2500 personer, hvoraf de 160 er i aldersgruppen nul til to år. I den anden ende af aldersskalaen er der 148 plus 80-årige. Forventningerne til de nærmeste år er, at medlemstallet vil stige yderligere til 4800.

Sekretærstop Foruden Sven Edelmann valgte Villy Jensen at stoppe fra forretningsudvalget, ligesom Tune IFs sekretær gennem de seneste knap 42 år, Inge Raagaard, fandt det på tide at stoppe. Som nye til forreningsudvalget blev Morten Kryger fra fodboldbestyrelsen valgt sammen med Christina Blankholm fra gymnastikafdelingen.

Nye på suppleantposterne blev Randi Stendal fra håndbold og Lasse Wæver fra motionscentret.

Internt i forretningsudvalget slettede Pauli Christensen »næst« fra sin titel og blev i stedet Tune IFs hovedformand nummer 20.

I sit civile job som lærer har han valgt samme opskrift. Da de 60 år var rundet valgte han at lade sig pensionere fra sit virke i Ishøj. Da skolereformen faldt på plads for fire år siden, besluttede mange af hans ældre kollegaer at gøre det samme. Men for Pauli Christensen lokkede mulighederne i reformen ham tilbage til lærerjobbet for en andenklasse på Tune Skole. Det er nu blevet til 5.klasse, og Pauli Christensen har foruden til dansk-, matematik- og idrætsundervisning brugt sin tid som tovholder for samarbejdet mellem skolen og idrætsforeningen, et samarbejde, der af Sven Edelmann i beretningen blev fremhævet som et mønsterstykke med forventet lang levetid. Tune IFs lektiecafé har også glæde af den nye hovedformands virketrang.

- Jeg tror på, at ideerne skal komme fra alle. Vi er mange, der gør et stort arbejde på frivillig basis i Tune IF. Det skal bemærkes, og så tror jeg på, at mennesker vokser med det ansvar, de får. Jeg vil tage ansvar for Tune IFs fortsatte udvikling. Det arbejde glæder jeg mig til. For nogle er tillid godt, men kontrol bedre. Det vil jeg godt vende om. Kontrol er godt, men tillid er bedre, siger Pauli Christensen, der samtidig takker sin forgænger for en formidabel indsats.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk