20. september 2017
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Greve Museum får millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Greve Museum får millioner
Greve - 23. august 2017 kl. 09:48
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Museet i Greve for Danmark under Første Verdenskrig får fem millioner kroner til at udvide udstillingerne.

Regeringen afsætter pengene på Finansloven for 2018 til at udvide udstillingsmulighederne på Museum for Mosede Fort - Danmark 1914-1918.

- Mosede Fort fortjener større opmærksomhed. Museet fortæller den utrolig spændende, men næsten ukendte historie om Danmarks stærke beredskab under 1. verdenskrig, hvor Mosede Fort var et af midlerne mod de nye langtrækkende tyske kanoner. Da jeg besøgte museet, blev jeg specielt imponeret af, hvor gode de er til at engagere skoleelever ved hjælp af rollespil og levende historieformidling. Borgmester Pernille Bechmann (V) gjorde mig opmærksom på behovet for at udvide udstillingsmulighederne, og jeg er meget glad for, at det lykkedes at få det på Finansloven. Det er en gave til Greve og Solrød - ikke mindst til børnene, siger medlem af Folketingets Kulturudvalg Bertel Haarder (V).

Mosede Fort fortæller historien om Danmark i højeste alarmberedskab under Første Verdenskrig, hvor det lykkedes at fastholde neutraliteten (bortset fra sønderjyderne, der var tvunget til at kæmpe på tysk side). Museet fortæller om betydningen af denne periode for Danmark.

- Jeg er glad for, at Mosede Fort kommer på finansloven i år. Det er en gave til Greve-borgerne og til alle danskere, der er optaget af vores fælles historie. Vi har nemlig meget mere at fortælle om tiden omkring 1. verdenskrig, og nu får vi mulighed for at udvikle fortællingen, siger borgmester i Greve Pernille Beckmann.

Museet har eksisteret siden 2014 og vil med den nye bevilling kunne opføre såkaldte "fredskaserner" til skiftende udstillinger, der kan udvikle museets indhold og give besøgende lyst til at komme igen. Derudover sikrer fredskasernerne, at de basale forhold såsom toiletter, butik og andre publikumsfaciliteter kan etableres.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk